Hjemmelavet tykmælk

Jord-til-bord opgave (2:3)

Gården set fra "hundelufter-ruten".

Denne delopgave tager igen udgangspunkt i nærområdet omkring vores landsby, Munkwolstrup. Få hundrede meter fra vores lille gade bor landsbyens storbonde med sine ca. 300 malkekøer. Vi føler næsten, at vi kender køerne fra de daglige morgenture med vovsen, hvor det er et fast ritual, at vi hilser godmorgen til dem, mens de gumler lystigt på morgenmaden. Derfor var det også oplagt, at inddrage dem - eller i hvert fald deres mælk - i denne opgave om hjemmelavet tykmælk.

Køer er bare nysgerrige!

Køerne går i en stor, moderne løsdriftstald, og fordres med bl.a. græs- og majsensilage. Derudover får køerne et tilskudsfoder indeholdende bl.a. soja-protein samt vigtige vitaminer og mineraler. 
Desværre kommer de mange køer ikke længere ud på marken, og får derfor ikke lov til selv at græsse. Køerne skal producere så meget mælk som muligt, og lukkes de ud på en græsmark vil en for stor del af deres kalorieomsætning blive omsat i bevægelse med lavere mælkeydelse til følge. Besætningen hos den pågældende bondemand består udelukkende af sortbrogede malkekøer. De giver en mælk hvis fedtprocent er omkring
4 %, altså ikke voldsomt højere end den sødmælk, man kan købe i supermarkedet. 
Min forespørgsel om hvorvidt de kunne undvære 3 liter frisk komælk blev modtaget med et overbærende smil. Årsagen hertil var, at køletanken, hvor mælken opbevares, rummer 25.000 liter!

En hane der vil noget!

25.000 liter. 

Selvom mine få liter altså knap nok kunne registre-res, var bondemanden alligevel ikke helt varm på ideen om, at vi med en haveslange fremover var koblet  til tankens aftap-ningshane. Det ville ellers have kunnet reducere de gange hvor vores køleskab åbnes, for at få fat i mælken, med et betragteligt antal. Nå, spøg til side. Hjemme fulgte jeg derefter en opskrift fra ”Karolines Køkken”. Opskriften lød på sødmælk, fløde og kærnemælk, men jeg valgte som sagt at bruge den ”direkte” vare hvad mælken angik og undlade fløden.

Processen er såre enkel: Mælken opvarmes til 25° C., tages af varmen og køles så et par grader ned igen. Herefter blandes kærnemælk i, 1 dl kærnemælk pr. liter mælk. Blandingen hældes i ymerskåle og hviler tildækket til næste dag, eller i min. 18 timer. 

Ja, så enkelt burde det være, men da vi den følgende morgen spændt kiggede til ”tykmælken”, var den altså ikke særlig tyk! Mælkens egen fløden havde lagt sig som et pænt lag ovenpå, men derunder var produktet stadig rimelig tyndtflydende. Og smagen var desværre heller ikke helt vel-lykket, idet kærnemælken havde afsat en tydelig ”valle-smag”.  

Jeg lod mig dog ikke slå ud, da jeg jo ikke havde fulgt Karolines opskrift til punkt og prikke. Det gjorde jeg så i andet forsøg, og blandede ingredienserne i følgende forhold: En liter "almindelig" sødmælk fra købmanden + en dl fløde (38 %) + en dl kærnemælk. Og med en betydelig højere fedtprocent lykkedes det. Efter de ca. 18 timer havde vi en dejlig syrlig og mild tykmælk, der var tilpas i konsistens. Den gode del fløde gav både et fint lag på ”toppen”, og gjorde ikke smagen ringere!