"Naturfænomen" - hvad er det egentlig for en størrelse...? Iflg. Wikipedia er svaret: "Et naturfænomen er et fænomen, der forekommer uden
for menneskets indflydelse eller magt. Naturfænomener spænder lige fra en let regnbyge til
en voldsom tsunami. Andre naturfænomener er fx: jordskælv, solformørkelse, snevejr,
tropenætter, etc." Denne definition stemmer fint overens med min egen opfattelse af begrebet, men da opslag på Wikipedia ikke altid er lige velansete, er her en verificeret definition fra Gyldendals åbne encyklopædi: "Naturfænomen, (lat. natur + gr. fænomen),
foreteelse i naturen (især om noget, der forekommer forholdsvis sjældent)". Uden at det skal udvikle sig til ordkløveri, synes jeg faktisk at Wikipedias definition er den bedste, for også i hverdagen og sågar indendøre oplever vi naturfænomener. Så til trods for at begrebet som sammensat navneord rummer ordet "natur", kan man sagtens støde på "... - fænomener, der forekommer uden for menneskets indflydelse eller magt..." i vores hverdag, og måske endda uden at vi undrer os over det. Derfor er det også et oplagt emne at arbejde med i et didaktisk forløb, da et projekt om naturfænomener både ville kunne gradueres i forskellige sværhedsgrader og forløbe over kortere eller længere tid. Derudover er det et emne, der ville kunne belyses via et utal af forskellige inden- eller udendørs aktiviteter. Der er altså på alle måder mulighed for at tilpasse et projekt til den enkelte målgruppe, hvilket denne SMTTE-model fra Børnehuset Albanigade i Odense Kommune er et konkret eksempel på.
Selv har jeg også forsøgt at finde eksempler på det jeg fortolker som både små og store naturfænomener. Med dette forbehold håber jeg således at tage højde for, hvad andre måtte lægge i begrebet og dermed, hvad de opfatter som værende "rigtige" naturfænomener og fænomener som, set fra en naturvidenskabelig synsvinkel, skal defineres på anden vis.
Da vi jo næsten har taget hul på vintermånederne og dermed dage og nætter, hvor termometeret viser minusgrader, oplever vi fra tid til anden
at få et lille stød når vi rører ved hinanden eller ved noget metal. Vi kender dette fænomen som statisk elektricitet, og årsagen til at det (primært) optræder når temperaturen er under nul er, at den relative luftfugtighed i frostvejr bliver så lav, at man let oplades elektrisk ved fx at bevæge sig over en gulvbelægning i kunststof eller, som på billedet, kommer i nærkontakt med en fleecetrøje. Med nyvasket, tørt hår og en fleecetrøje eller en ballon, kan man lave sjove frisurer på hinanden og dermed visualisere den statiske elektricitet på en sjov og lærerig måde. Udover mit eget forsøg har jeg på Nettet fundet et par andre eksempler på, hvordan man kan lege med den statiske elektricitet, og derudover på en let og sjov måde kan konstruere et hygrometer, der kan vise den relative luftfugtighed. Søger man på Ahorn Science Univers' hjemmeside, er der ikke mindre end fire links til forsøg og forklaringer, hvoraf jeg særligt vil fremhæve dette første link. Derudover har jeg fundet dette link, som vistnok stammer fra det, der i dag hedder Danish Science Factory (tidl. Dansk Naturvidenskabsformidling). Endelig har Børnehaven Kridthuset i Haderslev udgivet en omfattende idemappe, hvor det på s. 24 vises, hvordan man kan konstruere et hygrometer ved hjælp af noget så simpelt som en fyrrekogle, en synål, et sugerør og to stykker træ! Efter ovenstående snak om tør luft og statisk elektricitet er det værd at nævne, at der i den nævnte idemappe også er forslag til, hvordan man kan lave sin egen regnbue (s. 25)!
Efter at have givet eksempler på de helt helt små naturfænomener, er det oplagt også at henvise til, at vi i Danmark for kort tid siden oplevede et stort og meget voldsomt naturfænomen, nemlig stormen d. 28. oktober. I meteorologiske kredse diskuteres det om stormen var den kraftigste, der har ramt Danmark. DMI blev oprettet i 1872, men iflg. deres egne oplysninger var deres måleinstrumenter selv langt op i 1960'erne for træge til at måle korte, men meget kraftige, vindstød. Derudover målte man så sent som i 1999, hvor der d. 3. december også var en klasse-4 orkan, kun vindhastigheden én gang i timen, mens man nu måler seks gange i timen. Så stormen d. 28. oktober satte rekord både hvad angår middelvind (dvs. middelværdi ved målinger af 10 minutters varighed) og vindstød - se link.
Her hos os ca. 15 km syd for den dansk-tyske grænse var det i visse perioder for farligt at gå udenfor at tage billeder, da 1 x 4 meter store plexiglas-plader fra naboens drivhus fløj rundt i luften. Kl. 14:15 mistede vi også strømmen og den kom først igen hen ad klokken 22. Til gengæld var jeg forleden i "hundeskoven" som vi kalder den - dog er dens rette navn Frøslev Plantage. Selvom det nu er over en måned siden stormen rasede, så ses det stadig tydeligt, hvilke enorme kræfter der har været på spil.
Selv har jeg også forsøgt at finde eksempler på det jeg fortolker som både små og store naturfænomener. Med dette forbehold håber jeg således at tage højde for, hvad andre måtte lægge i begrebet og dermed, hvad de opfatter som værende "rigtige" naturfænomener og fænomener som, set fra en naturvidenskabelig synsvinkel, skal defineres på anden vis.Da vi jo næsten har taget hul på vintermånederne og dermed dage og nætter, hvor termometeret viser minusgrader, oplever vi fra tid til anden
at få et lille stød når vi rører ved hinanden eller ved noget metal. Vi kender dette fænomen som statisk elektricitet, og årsagen til at det (primært) optræder når temperaturen er under nul er, at den relative luftfugtighed i frostvejr bliver så lav, at man let oplades elektrisk ved fx at bevæge sig over en gulvbelægning i kunststof eller, som på billedet, kommer i nærkontakt med en fleecetrøje. Med nyvasket, tørt hår og en fleecetrøje eller en ballon, kan man lave sjove frisurer på hinanden og dermed visualisere den statiske elektricitet på en sjov og lærerig måde. Udover mit eget forsøg har jeg på Nettet fundet et par andre eksempler på, hvordan man kan lege med den statiske elektricitet, og derudover på en let og sjov måde kan konstruere et hygrometer, der kan vise den relative luftfugtighed. Søger man på Ahorn Science Univers' hjemmeside, er der ikke mindre end fire links til forsøg og forklaringer, hvoraf jeg særligt vil fremhæve dette første link. Derudover har jeg fundet dette link, som vistnok stammer fra det, der i dag hedder Danish Science Factory (tidl. Dansk Naturvidenskabsformidling). Endelig har Børnehaven Kridthuset i Haderslev udgivet en omfattende idemappe, hvor det på s. 24 vises, hvordan man kan konstruere et hygrometer ved hjælp af noget så simpelt som en fyrrekogle, en synål, et sugerør og to stykker træ! Efter ovenstående snak om tør luft og statisk elektricitet er det værd at nævne, at der i den nævnte idemappe også er forslag til, hvordan man kan lave sin egen regnbue (s. 25)!
Efter at have givet eksempler på de helt helt små naturfænomener, er det oplagt også at henvise til, at vi i Danmark for kort tid siden oplevede et stort og meget voldsomt naturfænomen, nemlig stormen d. 28. oktober. I meteorologiske kredse diskuteres det om stormen var den kraftigste, der har ramt Danmark. DMI blev oprettet i 1872, men iflg. deres egne oplysninger var deres måleinstrumenter selv langt op i 1960'erne for træge til at måle korte, men meget kraftige, vindstød. Derudover målte man så sent som i 1999, hvor der d. 3. december også var en klasse-4 orkan, kun vindhastigheden én gang i timen, mens man nu måler seks gange i timen. Så stormen d. 28. oktober satte rekord både hvad angår middelvind (dvs. middelværdi ved målinger af 10 minutters varighed) og vindstød - se link.
Her hos os ca. 15 km syd for den dansk-tyske grænse var det i visse perioder for farligt at gå udenfor at tage billeder, da 1 x 4 meter store plexiglas-plader fra naboens drivhus fløj rundt i luften. Kl. 14:15 mistede vi også strømmen og den kom først igen hen ad klokken 22. Til gengæld var jeg forleden i "hundeskoven" som vi kalder den - dog er dens rette navn Frøslev Plantage. Selvom det nu er over en måned siden stormen rasede, så ses det stadig tydeligt, hvilke enorme kræfter der har været på spil.
Naturfænomener kan også antage langt mere afdæmpede - nogle vil måske endda sige romantiske - former. Selv er jeg nok ikke langt fra den lidt vrantne mandstype, der blev skildret i TV2's "syv sure mænd", så romantiske falbelader er ikke det, jeg er mest forfalden til. Alligevel må man jo indrømme, at det er ret stemningsfuldt, når landskabet pakkes ind i en tåge som på nedenstående billede, taget ud af vores terrassedør.
Er en flot stjernehimmel et naturfænomen...? Er stjernebilleder naturfænomener... ? Næppe! Alligevel vil jeg afslutte dette første indlæg, med et foto af Karlsvognen taget d. 24. november kl. 19:36. (Ses i nederste halvdel af billedet). Kameraet blev sat på stativ, objektivet fokuseret på uendeligt, kameraets lukker blev sat på "B" (hvilket betyder at der er åben ind til den lysfølsomme billedsensor lige så længe, som udløseren holdes nede) og med en mobiltelefon som stopur blev eksponeringstiden 60,8 sekunder! (Ret lang tid, da normale dagslysoptagelser har en eksponeringstid på mellem 1/60 - 1/1000 sekund!).
Men hvad sker der så, hvis man i stedet for en eksponeringstid på godt ét minut vælger at lade kameraets lukker stå åben i 15 minutter...? Så får man et billede, der tydeligt viser jordens rotation! I stedet for at stjernerne aftegnes som en lille, lysende prik, så aftegnes de nu som en streg, der buer lidt, ganske enkelt fordi jorden på et kvarter når at rotere en lille smule.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar