Biotop 6 opgave (3:3)
I dette tredje indlæg om naturfænomener glæder jeg mig til at præsentere mit - synes jeg selv - mesterværk. Udover de ting der blev præsenteret i det tidligere indlæg, og som i en aktivitetsmæssig sammenhæng er for de mindste børn, er dragefremstilling og -flyvning en af de mest oplagte måder til at visualisere vindens styrke og egenskaber. Derudover er det en meget sanselig oplevelse at flyve med drage. Jeg har aldrig oplevet nogen der "bevidstløs" holdt en drageline i hånden, for det kan man ganske enkelt ikke! Til den der her måtte spørge "hvorfor ikke...?" kan jeg kun svare: "At du stiller det spørgsmål viser, at du ikke har prøvet det!". Dragen kræver konstant opmærksomhed, og linens spænding skal hele tiden reguleres, for at sikre at dragen "står" roligt i luften. Ligeledes kræver det stor opmærksomhed og gefühl at finde den rigtige højde. - En højde hvor man er fri af de forhindringer (træer, rækværk, bygninger, etc.) som blokerer vindens frie passage og dermed skaber urolige og ukonstante hvirvelvinde, som ikke kan bruges til drageflyvning. Endelig opleves dragen meget forskellig alt efter om man den er 10, 20, 30 meter oppe i luften, hvilket giver en meget håndgribelig oplevelse af, hvordan vinden optræder i jordhøjde og højere oppe i luften. Fra et og samme ståsted kan man via dragelinen mærke, hvordan vinden nede ved jorden kan være meget turbulent, mens dragen oppe i luften står helt roligt. - Eller det modsatte; at man selv står godt i læ bag et levende markhegn, mens dragen "danser uroligt på himlen".
Dragebygning kan være en helt videnskab, og når man bladrer i nogle af de bøger, der er udgivet om dragebygning, så bliver man som førstegangs-bygger let forskrækket over de komplicerede konstruktioner. Jeg valgte at tage udgangspunkt i bogen "Drager for alle" af Dennis Stochholm (udgivet på forlaget Klematis). Bogen gennemgår en bred vifte af drager, der i både i byggefasen og under flyvningen byder på forskellige sværhedsgrader. Jeg har - uden at jeg selv kan svare på hvorfor - altid været fascineret af den gamle tredimensionelle kassedrage og derfor var den for mig det oplagte valg.
Den kræver følgende materialer (helt bevidst er dragen kun fremstillet af dele, der kan fås i ethvert byggemarked!):
Jeg startede med et stort stykke plastik (faktisk en kæmpe affaldssæk!) og skulle derfor først have skåret de to sejl (som det hedder i drageverdenen) på 30 x 130 cm .
Dernæst skulle der skæres ovale huller (4 stk. i hvert sejl) til de senere krydspinde. En "skabelon-lineal" fra "TIGER" viste sig brugbar, blot var skalpellen så skarp, at man let kom til at skære ind i selve udstansningen!
Herefter skulle plastikslangen skæres i små stykker á 5 cm og 0,5 cm fra den ene ende skulle der bores et 5 mm hul tværs gennem slangen. De små stykker slange skal fungere som "T-stykke". Dvs. kunne fastholde krydspindene vinkelret på de langsgående hjørnepinde.
Hver af de fire hjørnepinde blev nu forsynet med to stykker slange, inden de blev tapet fast til plastiksejlene. I denne fase skal man være temmelig præcis, da man ellers kan få problemer med, at sejlene ikke udspændes lige stramt på alle sider.
Jeg var heldig med, at den valgte tape ikke var alt for "slatten" og dermed klistrede sig fast i utide. Den var nem at arbejde med, og hvis man var kommet til at lægge en skæv tapebane, kunne man endda rykke den af uden at beskadige plastiksejlet.
Man afslutter processen med at montere de fire krydspinde, der skal holde konstruktionen udspændt. Her skal man virkelig være både engle-tålmodig og påpasselig! Dels skal man være forberedt på at skulle lirke pindene ind og ud af de små stykker plastikslanger et utal af gange, inden længden passer. Dels skal man være forberedt på, at på et eller andet tidspunkt er der én af de tynde pinde der knækker. Og endelig skal man passe på, at enden af pinden ikke prikker hul i plastiksejlet!
Byggefasen gik egentlig efter planen, men det tog alligevel længere tid, end jeg havde regnet med at færdiggøre dragen. Dermed gjorde jeg mig en erfaring, der er værd at "skrive sig bag øret", nemlig at konstruktioner, der umiddelbart ser ud til at kunne bygges på få timer, godt kan trække ud i 1-2 dage!
Heldigvis nåede jeg dog at blive færdig til gårsdagens perfekte dragevejr! 1½ km fra vores lille landsby har vi en højtbeliggende græsmark og her skulle luftdåben finde sted. Og spørg så lige om den ville op i luften...? DEN FLØJ SOM EN DRØM!!!
Allerede i første forsøg steg den støt, og 15-20 meter oppe lagde den sig til rette og med en smuk novemberhimmel som baggrund, bevægede den sig i rolige bevægelser fra side til side.
Dragebygning kan være en helt videnskab, og når man bladrer i nogle af de bøger, der er udgivet om dragebygning, så bliver man som førstegangs-bygger let forskrækket over de komplicerede konstruktioner. Jeg valgte at tage udgangspunkt i bogen "Drager for alle" af Dennis Stochholm (udgivet på forlaget Klematis). Bogen gennemgår en bred vifte af drager, der i både i byggefasen og under flyvningen byder på forskellige sværhedsgrader. Jeg har - uden at jeg selv kan svare på hvorfor - altid været fascineret af den gamle tredimensionelle kassedrage og derfor var den for mig det oplagte valg.
Den kræver følgende materialer (helt bevidst er dragen kun fremstillet af dele, der kan fås i ethvert byggemarked!):
- 2x Plastikstykker (kraftige) på 30 x
Jeg startede med et stort stykke plastik (faktisk en kæmpe affaldssæk!) og skulle derfor først have skåret de to sejl (som det hedder i drageverdenen) på 30 x 
Dernæst skulle der skæres ovale huller (4 stk. i hvert sejl) til de senere krydspinde. En "skabelon-lineal" fra "TIGER" viste sig brugbar, blot var skalpellen så skarp, at man let kom til at skære ind i selve udstansningen! 
Herefter skulle plastikslangen skæres i små stykker á 5 cm og 0,5 cm fra den ene ende skulle der bores et 5 mm hul tværs gennem slangen. De små stykker slange skal fungere som "T-stykke". Dvs. kunne fastholde krydspindene vinkelret på de langsgående hjørnepinde.
Hver af de fire hjørnepinde blev nu forsynet med to stykker slange, inden de blev tapet fast til plastiksejlene. I denne fase skal man være temmelig præcis, da man ellers kan få problemer med, at sejlene ikke udspændes lige stramt på alle sider.
Jeg var heldig med, at den valgte tape ikke var alt for "slatten" og dermed klistrede sig fast i utide. Den var nem at arbejde med, og hvis man var kommet til at lægge en skæv tapebane, kunne man endda rykke den af uden at beskadige plastiksejlet.
Byggefasen gik egentlig efter planen, men det tog alligevel længere tid, end jeg havde regnet med at færdiggøre dragen. Dermed gjorde jeg mig en erfaring, der er værd at "skrive sig bag øret", nemlig at konstruktioner, der umiddelbart ser ud til at kunne bygges på få timer, godt kan trække ud i 1-2 dage!
Heldigvis nåede jeg dog at blive færdig til gårsdagens perfekte dragevejr! 1½ km fra vores lille landsby har vi en højtbeliggende græsmark og her skulle luftdåben finde sted. Og spørg så lige om den ville op i luften...? DEN FLØJ SOM EN DRØM!!!
Allerede i første forsøg steg den støt, og 15-20 meter oppe lagde den sig til rette og med en smuk novemberhimmel som baggrund, bevægede den sig i rolige bevægelser fra side til side.
Superflot drage. Tak for byggevejledningen.
SvarSlet