Muldvarp på fremmed grund

Vores have har i et stykke tid været plaget af en genstridig muldvarp, hvis eneste gode gerning (foreløbig) er opgravningen af den lille jorddynge jeg skulle bruge til museumsopgavens praktiske / didaktiske del. Pludselig i dag så jeg så det lille bæst komme kravlende henover græsplænen og straks greb jeg kameraet for et forevige den lille fyr. Inden jeg fik jakke på var den imidlertid kravlet ind i vores carport, hvor den helt tydeligt var på fremmed grund og ikke følte sig godt tilpas. Den kravlede frem og tilbage langs væggene og puttede sig bag alt hvad den kunne finde som skjul for den fæle mand med kameraet. Den er imponerende hurtig og på flere af billederne ser man kun dens lille hale, når den smutter fra et skjul til et andet. Dens bevægelse er ikke ulig det man kender fra sæler. Begge har det jeg vil kalde en "harmonika-bevægelse" som en del af deres fremdriftsteknik.

Den skarpe læser bemærkede måske, at jeg ovenfor skrev, at muldvarpen "foreløbig" kun havde gjort én god gerning. Det er her på sin plads at nævne, at selvom den har omdannet vores have til noget nær et månelandskab, så kan jeg altså ikke slå sådan en lille fyr ihjel. Men jeg kan noget andet ;))) Med mine bevægelser fik jeg den langsomt guidet over imod naboens have og dermed håber jeg at opnå en win-win-win situation: "Mulle" får lov at leve, jeg får den ud af vores have og (ikke mindst) jeg får generet naboen grundigt, hvad jeg længe har haft trang til. Men måske "mulle" synes lige så lidt om naboen som jeg gør og hurtigt vender tilbage - hvem ved.