Biotop 6 opgave (2:3)
I dette andet indlæg om naturfænomener vil jeg vise nogle af de ting, jeg har lavet i forhold til det fænomen, der på denne tid af året bedst lader sig belyse, nemlig luft/vind.
Det første forsøg jeg - med familiens hjælp - kastede mig over, var princippet om, at varm luft stiger i omgivende kold luft. Lidt mere teknisk formuleret: Den varme luft har lavere masse per volumenenhed end kold. (Klik her og her for kilde).
Imidlertid er det ikke så let at genskabe i lille målestok, da der skal ret meget varm luft til at skabe en bare ganske lille bære-/løfteevne. Eksempel: For at løfte 500 kilo, skal der bruges ikke mindre end1.840.605 liter varm luft! Nu skulle jeg så heller ikke løfte 500 kilo, men kun en tynd affaldspose med snøre (så der kunne snørres til rundt om hårtørrerens dyse). Så med en hårtørrer på fuld kraft og dysen vendt opad forsøgte jeg indendøre at opvarme luften i posen, og så efter ca. 20 sekunder - mens hårtørreren endnu pustede varm luft i posen - at komme ud af terrassedøren og hurtigt slippe posen. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke gjorde den store forskel, om posen blev opvarmet inden- eller udenfor. Og forsøget må retfærdigvis kun siges at være lykkedes i meget begrænset omfang. Godt nok steg posen en lille smule, men da luftstrømmen fra hårtørreren jo "katapulterer" posen det første stykke op i luften, er det vanskeligt at afgøre, om det alene er årsagen til den kortvarige lufttur, som posen trods alt foretog. Eller om det på denne måde faktisk er muligt at lege luftballon på en selvkonstrueret, nem og billig måde. Et dårligt vægt/volumenforhold og det forhold at temperaturforskellen (inden i og udenfor posen) ikke kunne opretholdes med en varmekilde, gjorde i hvert fald, at vi med den pågældende metode ikke på noget tidspunkt nåede mere end 3-4 meter op i luften med vores "ballon-pose".
(Til sidst en lille advarsel: Vi prøvede også med en varmluftpistol, men den smelter lynhurtigt hul i posen, så det kan ikke anbefales!).
Det kan dog faktisk lade sig gøre, at gennemføre miniatureforsøg med de principper der får en luftballon til at flyve. "Hemmeligheden" er de såkaldte himmel-lanterner! Det er en slags små luftballoner fremstillet af rispapir og med noget brændbart materiale fastgjort forneden. De kan flyve i ca. 10 minutter og nå en højde på ca. 100 meter, før de brænder ud. Særligt omkring nytår er de lette at få fat i, da de her sælges som et lydløst alternativ til alm. fyrværkeri. Resten af året er man henvist til at skaffe dem via Internettet, hvor de typisk sælges til kr. 40,00 - 50,00 pr. stk. Desværre er de dog efter min vurdering relativt vanskelige selv at konstruere i en blot nogenlunde robust udgave til udendørs brug (hvilket dette link tydeligt viser), så med himmel-lanterner er man (afhængig af ens tålmodighed ) henvist til at nøjes med fornøjelsen ved at se dem stige langsomt til vejrs.
Her et par links:
http://www.youtube.com/watch?v=ueeYZeSJu80
http://www.youtube.com/watch?v=i_BGTKGceGw
http://www.youtube.com/watch?v=IQUwDQF10mw
http://www.youtube.com/watch?v=V8dA7y6_PgA
At det dog kan lade sig gøre at lave en - omend temmelig skrøbelig - varmluftballon beviser en flok amerikanske børn i denne video:
http://www.youtube.com/watch?v=76m_99oucBQ
Det andet jeg ønskede at eksperimentere med, var konstruktionen af en vindpose. Det er dem, vi kender fra større danske broer, hvor de både viser vindretningen og vindstyrken. Sidstnævnte naturligvis ikke i tal og værdier, men blot som en grov indikator for, om man ude på broen kan forvente et ryk i bilen fra en tværgående vind. Til at lave min vindpose rådede jeg ikke over det kendte rød og hvidstribede nylon, men derimod en lille orange pakpose.
Jeg startede med at sprætte den syning op, der fastgjorde bunden til selve "cylinderen". Posen skulle gøres tragtformet, og derfor tegnede jeg på vrangen de to streger som jeg senere skulle forsøge at styre efter, når det blev tid til at lade symaskinen forvandle en cylinderformet pakpose til en tragtformet vindpose! Som det ses på nederste billede til højre, så lykkedes det faktisk, og ved samme lejlighed fik jeg endda prøvet at lave en zig-zag søm et lille stykke ved siden af den lige søm, så nylonmaterialet forhindres i at trevle.
Efter syarbejdet var det nu tid til at få monteret den ring, der skulle holde åbningen udstrakt. Her havde jeg imidlertid et lille problem, for jeg havde ikke et stykke ståltråd, der var langt nok til at nå hele vejen rundt. Hvad gør man så...? Nød lærer nøgen kvinde at spinde og mænd at splejse ståltråd! For at forhindre at de spidse endestykker skulle prikke hul på løbegangen, valgte jeg derfor at "forsegle" enderne med små stykker krympeplast.
For at kunne fastgøre vindposen på en pind, valgte jeg at lade den hænge i tre tynde bomuldssnore der var fastgjort til ståltrådsringen i løbegangen. I den anden ende skruede jeg først en lille øsken ned i en bambuspind, og med en skrue/møtrik fik jeg fastgjort "øsken-øjet" med den ene halvdel af en svirvel (= drejeligt metalled). Da jeg ikke var helt tryg ved, at den lille øsken sad ordentligt fast i bambuspinden (bambusmarv er ret blød) omviklede jeg toppen af pinden med Gaffertape og fire kabelbindere. Som det ses på de tre nederste billeder, så lykkedes dette lille projekt til gengæld ganske godt, og pga. svirvlen kan vindposen dreje helt frit og fyldes fra alle vindretninger.
Det tredje jeg ønskede at eksperimentere med, var konstruktionen af en lille vindmølle. Skoven-i-Skolen har et link med en god beskrivelse af, hvordan man med få midler laver en lille vindmølle, og følger man den punkt for punkt, kan det ikke gå galt. I modsætning til vindposen (som dog også kan laves i en mere simpel udgave, end jeg gjorde) er vindmøllen lavet på få minutter, og dermed kan den fremstilles af selv meget små børn.
Da vi jo er inde i en årstid, hvor vejret ofte viser sig fra sin fugtige side, valgte jeg at lave den i plastik (A4 faneblade) i stedet for karton, der ødelægges af selv den mindste smule regn. Det er nemt at skære/klippe i og knækker ikke så let som et materiale lavet af papirfibre. Da fremgangsmåden er detaljeret beskrevet i det nævnte link, vil jeg her nøjes med at vise nogle billeder fra processen.
Det første forsøg jeg - med familiens hjælp - kastede mig over, var princippet om, at varm luft stiger i omgivende kold luft. Lidt mere teknisk formuleret: Den varme luft har lavere masse per volumenenhed end kold. (Klik her og her for kilde).
Imidlertid er det ikke så let at genskabe i lille målestok, da der skal ret meget varm luft til at skabe en bare ganske lille bære-/løfteevne. Eksempel: For at løfte 500 kilo, skal der bruges ikke mindre end
(Til sidst en lille advarsel: Vi prøvede også med en varmluftpistol, men den smelter lynhurtigt hul i posen, så det kan ikke anbefales!).
Det kan dog faktisk lade sig gøre, at gennemføre miniatureforsøg med de principper der får en luftballon til at flyve. "Hemmeligheden" er de såkaldte himmel-lanterner! Det er en slags små luftballoner fremstillet af rispapir og med noget brændbart materiale fastgjort forneden. De kan flyve i ca. 10 minutter og nå en højde på ca. 100 meter, før de brænder ud. Særligt omkring nytår er de lette at få fat i, da de her sælges som et lydløst alternativ til alm. fyrværkeri. Resten af året er man henvist til at skaffe dem via Internettet, hvor de typisk sælges til kr. 40,00 - 50,00 pr. stk. Desværre er de dog efter min vurdering relativt vanskelige selv at konstruere i en blot nogenlunde robust udgave til udendørs brug (hvilket dette link tydeligt viser), så med himmel-lanterner er man (afhængig af ens tålmodighed ) henvist til at nøjes med fornøjelsen ved at se dem stige langsomt til vejrs.
Her et par links:
http://www.youtube.com/watch?v=ueeYZeSJu80
http://www.youtube.com/watch?v=i_BGTKGceGw
http://www.youtube.com/watch?v=IQUwDQF10mw
http://www.youtube.com/watch?v=V8dA7y6_PgA
At det dog kan lade sig gøre at lave en - omend temmelig skrøbelig - varmluftballon beviser en flok amerikanske børn i denne video:
http://www.youtube.com/watch?v=76m_99oucBQ
Det andet jeg ønskede at eksperimentere med, var konstruktionen af en vindpose. Det er dem, vi kender fra større danske broer, hvor de både viser vindretningen og vindstyrken. Sidstnævnte naturligvis ikke i tal og værdier, men blot som en grov indikator for, om man ude på broen kan forvente et ryk i bilen fra en tværgående vind. Til at lave min vindpose rådede jeg ikke over det kendte rød og hvidstribede nylon, men derimod en lille orange pakpose.
Jeg startede med at sprætte den syning op, der fastgjorde bunden til selve "cylinderen". Posen skulle gøres tragtformet, og derfor tegnede jeg på vrangen de to streger som jeg senere skulle forsøge at styre efter, når det blev tid til at lade symaskinen forvandle en cylinderformet pakpose til en tragtformet vindpose! Som det ses på nederste billede til højre, så lykkedes det faktisk, og ved samme lejlighed fik jeg endda prøvet at lave en zig-zag søm et lille stykke ved siden af den lige søm, så nylonmaterialet forhindres i at trevle.
Efter syarbejdet var det nu tid til at få monteret den ring, der skulle holde åbningen udstrakt. Her havde jeg imidlertid et lille problem, for jeg havde ikke et stykke ståltråd, der var langt nok til at nå hele vejen rundt. Hvad gør man så...? Nød lærer nøgen kvinde at spinde og mænd at splejse ståltråd! For at forhindre at de spidse endestykker skulle prikke hul på løbegangen, valgte jeg derfor at "forsegle" enderne med små stykker krympeplast.
For at kunne fastgøre vindposen på en pind, valgte jeg at lade den hænge i tre tynde bomuldssnore der var fastgjort til ståltrådsringen i løbegangen. I den anden ende skruede jeg først en lille øsken ned i en bambuspind, og med en skrue/møtrik fik jeg fastgjort "øsken-øjet" med den ene halvdel af en svirvel (= drejeligt metalled). Da jeg ikke var helt tryg ved, at den lille øsken sad ordentligt fast i bambuspinden (bambusmarv er ret blød) omviklede jeg toppen af pinden med Gaffertape og fire kabelbindere. Som det ses på de tre nederste billeder, så lykkedes dette lille projekt til gengæld ganske godt, og pga. svirvlen kan vindposen dreje helt frit og fyldes fra alle vindretninger.
Det tredje jeg ønskede at eksperimentere med, var konstruktionen af en lille vindmølle. Skoven-i-Skolen har et link med en god beskrivelse af, hvordan man med få midler laver en lille vindmølle, og følger man den punkt for punkt, kan det ikke gå galt. I modsætning til vindposen (som dog også kan laves i en mere simpel udgave, end jeg gjorde) er vindmøllen lavet på få minutter, og dermed kan den fremstilles af selv meget små børn.
Da vi jo er inde i en årstid, hvor vejret ofte viser sig fra sin fugtige side, valgte jeg at lave den i plastik (A4 faneblade) i stedet for karton, der ødelægges af selv den mindste smule regn. Det er nemt at skære/klippe i og knækker ikke så let som et materiale lavet af papirfibre. Da fremgangsmåden er detaljeret beskrevet i det nævnte link, vil jeg her nøjes med at vise nogle billeder fra processen.
lort
SvarSlet