fredag den 20. april 2012

Andet besøg på min biotop

Fredag d. 20. april 2012
Så var det igen tid til at besøge min biotop. Denne gang i strålende solskin midt på eftermiddagen og under lidt lunere betingelser. Som det ses på billederne var træerne enten lige på nippet til at springe ud, eller også var de endda lige sprunget ud. Derfor kan man i disse dage på én og samme gang se de (næsten) nøgne vintergrene og de dunede, lysegrønne blade. Et flot syn som man aldrig bliver træt af at opleve! Tiden omkring påske er også sæson for små lam, og i en indhegning bag højskolen fandt jeg et par fotogene af slagsen, som sikkert hos de fleste kan fremkalde et "nårhhhhhhhh".