onsdag den 12. juni 2013

Fuglerede i vores carport (6:6)

- Og det gjorde de så; flyttede hjemmefra!

Her ser det næsten ud som 
om den tænker: "Nå, ja - 
sidste mand lukker og sluk-
ker og forresten.... - hold da 
op, hvor er der langt ned"!
I lang tid sad den og kiggede 
og samlede mod til sig, før den 
så langsomt kravlede lidt videre.



Og så var der forresten vist 
noget med nogle vinger omme
på ryggen, gad vide hvad de 
egentlig skal bruges til...?
Men godt i det mindste, at få 
strakt benene!


En dyb indånding og så - på hovedet ud i det uvisse!

Første flyvetur endte dog næsten 
før den var begyndt!
Pludselig syntes den trygge rede
så langt væk.

Hmmm - atter fast grund under fød-
derne, men hvad gør man så lige...?
Endelig lod den nybagte flyver sig
falde ned på en kajak-hyldeknægt
og tog derfra springet ud i den
store, vide verden.
Med optagelsen af denne billedserie sluttede vores tid som værter for den lille fuglefamilie. Og så desværre alligevel ikke helt. Dagen efter disse optagelser fandt vi en af ungerne død på vores græsplæne, og yderligere et par dage senere to der lå døde i vores lille havebassin.
Såfremt alle de 4 døde (en før de begyndte at flyve fra reden plus tre umiddelbart efter de var fløjet fra reden) stammer fra "vores" kuld, så må vi konkludere, at kun én enkelt fugleunge har klaret skærene (og det endda kun, hvis den ikke er blevet ædt af en kat eller på anden måde er kommet af dage). En barsk statistik der nok kunne få en eller anden til at overveje, om ikke den stakkels fuglemor mon havde brug for lidt krisehjælp.

PS: Husk at billederne kan forstørres ved at klikke på dem!

Sommeraktiviteter på biotopen

Biotop 4 opgave
I denne 4. biotopopgave vil jeg - meget apropos - præsentere 4 forskellige aktiviteter. De er alle relateret til min biotop, men ikke alle kræver fx en sø for at kunne gennemføres. De præsenteres i tilfældig rækkefølge, men de sidste to aktiviteter kan faktisk gennemføres i forlængelse af hinanden, men mere om dette lidt senere.

1. Tømmerflåde
Er man så heldig som jeg at have en sø på sin biotop, så lægger det næsten også op til, at den skal besejles! Det er næsten en urdrift, at vand enten er noget man skal ud i eller ud på. Først på sommeren var jeg så heldig, at jeg kunne deltage i fremstillingen af et par tømmerflåder og derfor her lidt om denne proces, de anvendte materialer og "+'er" og "÷'er" ved både proces og materialevalg.
Det pædagogiske argument for at lave en tømmerflåde er, at det kræver samarbejde! Det er en sund disciplin at øve, og derfor rummer processen mange pædagogiske udfordringer og læringssituationer.

Vi valgte at fremstille "dækket" af 4 EUR-paller og til parvis at holde dem sammen, anvendte vi 4 stolper. Til sammensnøringen af paller og stolper blev der anvendt gammeldags høstbindegarn. Det har den fordel, at det "låser", når der strammes til og bindes en knude. 

Derefter blev flåden vendt rundt, så dækket nu vendte ned mod jorden. Ud over hele undersiden blev der nu bredt et kraftigt stykke vævet plastik-presenning, og ovenpå dette blev der lagt tykke flamingo-plader (flamingo = opskummet poly-styren). Med endnu et stykket plastik-presen-ning blev de mange flamingo-plader pakket ind, holdt sammen og holdt fast på undersiden af flåden.

De 2x plastik-presenninger var forsynet med "øjer" langs kanten for at kunne fastgøre de mange kvm. plastik-presenning om flamingo-pladerne og til flåden. Nu blev tømmerflåden vendt endnu engang, og der blev fastgjort 2 stolper på oversiden ("dækket") og denne gang vinkelret af de 4x stolper på undersiden. Dermed udgjorde de 4x EUR-paller en jævn og stabil overflade og som det ses på sidste billede, flød den færdige flåde flot på bølgen blå.


"+'er": Den viste tømmerflåde er (relativt) hurtig og enkel at bygge, og som nævnt bliver dækket 
jævnt og stabilt at stå på. Alle materialer kan genanvendes og kræver ikke indendørs opbevaring.
"÷'er": Flamingo-pladerne er lette (fordel når flåden skal flyttes) men også lidt sårbare når flåden går på grund eller der på anden måde "øves vold" mod den bund som flamingo-pladerne udgør. Derudover er de heller ikke helt billige - man skal regne med ca. kr. 100,00 pr. kvm. da de skal ligge i flere lag for at skabe tilstrækkelig opdrift.

2. Læderarbejde
Umiddelbart vil man måske synes, at denne aktivitet ikke hører hjemme som en "biotop-aktivitet". Men jeg havde valgt, at der til dekorationen af læderet kun måtte anvendes naturmaterialer fundet på min biotop. Et par flintesten viste sig perfekte til både at præge i læderet og de kunne både anvendes til at lave prikker, streger, tegn eller bogstaver.
Metoden er ganske simpel: Med en fugtig svamp gøres læderet vådt på overfladen, og derefter er det bare at lade fantasien blomstre. Eneste rekvisit man skal have med hjemmefra, er et hårdt underlag - her et stort skærebræt.



3. Skyggetegning
"Hvad er skyggetegning" vil man måske spørge. I dette tilfælde er det at holde et papir bag nogle blade, grene, siv, græsstrå eller lignende og så tegne den skygge, der (på solskinsdage!) opstår på papiret. Måske ikke særligt originalt, men faktisk er det eksperimenter i denne boldgade, der ligger bag fotografiets opståen! "Camera obscura" går ud på, at man i et stort, mørkt rum / kasse har et lille hul på den ene side og et stort stykke papir på den anden side. Lyset vil nu projicere et spejlvendt billede op på papiret og man kan nu fastholde dette motivet ved at tegne og farvelægge det (så hurtigt som muligt, da solen som bekendt flytter sig). Se link for nærmere forklaring og illustrationer.

Mine forsøg med skyggetegning var mere simple, men sjove og lærerige, og jeg synes skyggetegning kan være en god optakt til rigtig frihåndstegning. Erfaringen lærte mig dog hurtigt én ting: Det skal være meget vindstille, hvis ikke man skal gå helt amok ;)))
Efterfølgende kan man evt. farvelægge tegningen og benytte den til den sidste aktivitet. Dermed kan aktivitet 3 og 4, som også nævnt i indledningen, laves i forlængelse af hinanden.



4. "Vask en tegning"
Denne aktivitet er en af de få ting, jeg kan huske fra mine formningstimer i Folkeskolen. Faktisk fascinerede det mig dengang så meget, at lysten til at gentage "nummeret" ofte har været lige ved at blive omsat til handling, men først nu fik jeg gjort alvor af det.
Det hele går i al sin enkelhed ud på, at man på et groft stykke papir laver et motiv med oliekridt. Motivet skal fylde hele papiret og man kan endda med fordel også farve bagsiden af papiret med et stykke oliekridt der lægges på langs, så man får et bredt stykke at farve med. Når papiret er "fedtet" ind ("imprægneret") med oliekridt på begge sider, så tager man lidt vand op i en hul hånd og lader skylle nedover motivet. Dette gentages et par gange og herefter krøller man forsigtigt papiret sammen, folder det forsigtigt ud igen og gentager evt. også denne proces et par gange. Da man med oliekridtet naturligvis ikke har kunnet forsegle papiret 100 %, har vandet skabt en sjov effekt, hvor motivet nu nærmest krakelerer. Derudover brydes papirets jævne overflade, da det nu tørrer op på en lidt krøllet måde, hvilket er med til at understrege den krakelerede effekt. "Vask en tegning" processen kan derfor anvendes til hurtigt at give en tegning noget patina, og i pædagogisk sammenhæng kan dette udnyttes til fx at give et sørøverkort, et "gammelt" brev eller et eventyr et mere autentisk præg. Når papiret er tørt, kan man så evt. lege lidt videre, og brænde papiret lidt i hjørnerne, så man får nogle afsvedne kanter. Så vil selv den mest skeptiske lille purk være overbevist om dokumentets troværdighed.  J


tirsdag den 11. juni 2013

Fuglerede i vores carport (5:6)

Som det fremgår af billederne er der nu for alvor trangt i vores fuglerede! Det ser bogstaveligt talt ud som om, de er ved at klemme luften ud af hinanden, og fuglemor ser næsten ud som om hun tænker: "Flytter" de for pokker ikke snart hjemmefra...?"

mandag den 10. juni 2013

Fuglerede i vores carport (4:6)

Et stort kaos - det er lige hvad det p.t. er i vores fuglerede! De små ungers fjerdragt er nu for alvor begyndt at ligne forældrenes. Ungerne er også blevet meget større, men samtidig er det umuligt for os at se, hvor mange der egentlig befinder sig i reden. Som man kan se på billederne er der i hvert fald 5 levende unger, men om der også ligger en enkelt død unge, det er vanskeligt at se i det virvar af små kroppe, vinger og ben, der stritter ud i alle verdenshjørner. I går søndag fandt vi desværre en enkelt død fugleunge 7-8 meter fra reden. Den var sikkert blevet skubbet ud over kanten, og havde så forsøgt at gå/kravle/flyve, men var for svag eller havde ganske enkelt endnu ikke udviklet disse evner...? "Life is hard and death is close" når man er en lille sangdrossel i en stor søskendeflok!



Nu håber jeg blot, at een af naboernes katte ikke kommer forbi og tager for sig af retterne! Det er måske nok naturens orden, men også lidt hårdt at tænke på, når man nu har fulgt de små "pippers" spirende liv. 

fredag den 7. juni 2013

Fuglerede i vores carport (3:6)

"Vores" fugle-forældre kæmper en brav kamp for at holde sulten fra døren hos deres (tror jeg) 4 små unger! Jeg synes faktisk godt man kan se en forskel på de små kræ i forhold til, hvordan de så ud på de billeder der blev taget blot 3 dage tidligere.





onsdag den 5. juni 2013

Mr. Bones (2:2)

Dukkefremstilling (2:2)
I dag fik jeg endelig samlet min dukke, og igen har jeg nok gjort lidt for meget ud af opgaven. Til gengæld synes jeg dog også, at resultatet er blevet ganske hæderligt.

Den 3/4 færdige dukke.
Grunden til at det har taget så lang tid er, at jeg igen og igen har spartlet små huller og ujævnheder ud, pudset med sandpapir og igen fyldt efter med papirmasse, da jeg synes han skulle have et glat, blegt ansigt for bedst muligt at ligne Mathias Bones - bedemanden fra Lucky Luke. Jeg valgte også at starte helt forfra med arme og ben, da jeg kunne se at de første var savet lidt for unøjagtigt ud. Endelig valgte jeg også at forsyne arme og ben med små øskner i stedet for at bore huller igennem træklodserne - det tror jeg giver nogle pænere led og så kan "ledbåndene" (snorene) heller ikke ses gennem tøjet. Det eneste jeg aldrig er blevet helt tilfreds med, er hænderne. 
De ligner ikke helt hænder, og proportionerne mellem de forskellige fingre er heller ikke helt nøjagtige. Omvendt forbinder man jo ofte bedmænd med gribbe - og ikke mindst  Mathias Bones - så hvis man betragter hænderne som halvt hænder, halvt gribbeklør, så er de egentlig OK.

Det mest nervepirrende øjeblik var (naturligvis!) da jeg skulle bore hul i hovedet til stangen. For at minimere momentet i det 10 mm bor, der skulle til for at få plads til pinden, arbejdede jeg mig langsomt op fra et 4 mm bor. Selve hovedet blev - så godt det nu lod sig gøre - fikseret i en ymerskål der var blevet polstret med et halvt håndklæde.

Min spøjse opstilling - men den virkede!
Det virkede perfekt, og faktisk skulle jeg kun pudse minimalt på "skulder-klodsen" for at få hovedet til at passe helt og dermed sikre limen den bedst mulige kontaktflade. Derefter fik Mr. Bones malet øjne og mund, men helt bevidst får resten af ansigtet og hænderne lov at forblive i papirmassens bleggrå farve. Fødderne får små sokker på, og for at man kan tage sokkerne af (hvis de nu bliver sure og skal vaskes ;))) er selve fødderne også forsynet med små øskner. Dvs. at fødderne ikke kun hænger i sokkerne, sådan som jeg 
ellers først havde tænkt mig. Her lidt billeder fra dagens slutspurt!
















- Og ja; jeg mangler lige at få den høje har gjort helt færdig (tapet helt sort), men det skal den nok nå at blive inden Mr. Bones skal præsenteres ifm. med den kommende studiedag.

Plant en pizza! (4:4)

Gruppeopgave (PN11-S holdets plantegruppe)
Hurra - endelig er der noget der er begyndt at spire! Det er min bornholmske durumhvede, der skyder lystigt, og de længste spirer er faktisk omkring 10 cm høje. Indrømmet; mine to bakker havde ikke kunnet give durummel til en ret stor pizza, men det er da ret sjovt at iagttage forskellen fra de durumkerner, der var beregnet til bagning (og som var helt "døde") og så til disse livskraftige grønne spirer!

Bakken længst til venstre har indtil i går været dækket af klar hus-
holdningsfolie, mens bakken i midten ikke har haft drivhuslignende
forhold. Bakken til højre er med jord og det har tilsyneladende også
udgjort ideelle vækstbetingelser.

tirsdag den 4. juni 2013

Fuglerede i vores carport (2:6)

Vi er blevet forældre... - eller i det mindste noget der minder om. Følelserne for de små sultne nyudrugede fugleunger (som iflg. Ida er sangdrosler) fejler i hvert fald ikke noget! 
Efter at have overvejet hvordan jeg skulle få fotograferet æggene i reden uden at forstyrre udrugningen, var der i går endelig en chance. Fuglemor var et øjeblik væk fra reden, og med et spejl holdt i en 45 graders vinkel forsøgte jeg at få taget et par "skud". Hmmmm - mystisk! Det billede jeg kunne se på kameraets lille LCD-skærm forestillede da ikke æg... - kunne det være stadiet efter æg; små levende fugleunger?

Man kan lige ane de små gule næb!
Efter denne opdagelse stillede jeg mig på lur i soveværelset (her vender vinduet lige ud mod reden) og forberedte mig mentalt på tålmodigt at måtte vente. Ønsket var at få et billede, hvor de små sultne unger strækker hals for hver især at få mest muligt af den mad, som fuglemor nu får travlt med at slæbe hjem til de umættelige kræ.

Mindst to unger er der i reden!
Første "skud" blev ikke helt som forventet (se ovenfor), men tålmodighed lønner sig som bekendt! Efterfølgende fik jeg præcis de skud jeg håbede på.

Søreme om ikke der også var en tredje!


"Min tur, min tur" kan man næsten høre!
Det stolte forældrepar!
Iflg. Ida er der tale om en sangdrossel og her lidt facts :
Længde
20-22 cm
Vægt
68 gram
Vingefang
33-36 cm
Yngleperiode
April-juni
Antal æg/kuld
5-6 æg/kuld
Antal kuld/år
2 kuld/år
Rugetid
14 dage
Ungetid
14 dage i reden
Bestand
200.000-300.000 (år 2000)
Levealder (max.)
17 år
Udbredelse, verden 
Europa, mod øst i en
lang tunge ind i Rusland
Udbredelse, Danmark 
Hele landet

Vi har ikke selv hørt sangdroslen synge, så her har vi måttet ty til Internettet - klik her

For de fotointeresserede kan oplyses følgende: Billederne er taget med et Nikon D700 med en AF-D Nikkor 80-200 mm/F: 2,8 anvendt på de fulde 200 mm tele. ISO værdien er helt i top (6400 ISO) hvilket godt kan ses i form af fine "gryn". Alternativet havde dog været for mørke eller uskarpe billeder. Efterfølgende har jeg i Microsofts ganske almindelige billedbehandlingsprogram "Picture Manager" yderligere zoomet ind på reden, justeret lidt på lys/mørke skalaen og hævet kontrasten en anelse. Fuglereden ligger få cm fra carportens åbning og derfor er lysforholdene særdeles vanskelige! Der er næsten konstant skygge på selve reden, men lige udenfor reden skinner solen (i dag!) kraftigt. Dermed er det næsten uundgåeligt, at kameraets lysmåler bliver snydt og at man derfor må korrigere en anelse.