Diorama - ler og træ

Delvis museumsopg. praktisk del, delvis leropgave (7:9)

Museumsopgaven løste jeg med udgangspunkt i et besøg på Danevirke Museum i Sydslesvig, - et slags "3 i 1" museum. Dette samlebegreb fordi der på et og samme museum både vises historien om Danevirkevolden, krigen i 1864 og det danske mindretal i Sydslesvig. En bearbejdning af et besøg på dette museum betragter jeg, i forhold til mindretalsudstillingen, fortsat som en ret umulig opgave. Derimod rummer de to andre udstillinger masser af potentiale til en efterfølgende bearbejdning, og konkret kunne disse aktiviteter enten antage en dramatisk form eller en mere formnings-lignende karakter. Jeg valgte det sidste i form af opbygningen af et lille primitivt diorama, og dermed integrerede jeg samtidig elementer fra leropgaven ved løsningen af denne opgave. 
- Og hvad er så et diorama, vil nogle nok spørge. Oprindeligt er begrebet diorama opfundet af Louis Daguerre (som med udviklingen af daguerreotypien også har en stor del af æren for udviklingen af fotografiet og den fotografiske proces i form af et holdbart billede, men det er en helt anden historie!). I sin oprindelige form er et diorama et gennemskinneligt lærred påmalet et motiv. Lærredet kan både belyses forfra og bagfra og dermed kan der alene med lys skabes dramatiske og bevægelige effekter som aftegnes på lærredet. I dag forbinder man dog mere begrebet med mini-miljøer, hvor der i et givet målestoksforhold gengives en bestemt (ofte historisk) hændelse, en scene fra et eventyr eller et teaterstykke eller lignende. Modeltogsentusiaster kaster sig ofte også ud i opbygningen af omfattende dioramaer, hvor der både indgår by-, vand-, land- og bjergmiljøer, og ofte udvises der en ufattelig præcision og detaljerigdom. Er man interesseret i den slags, er det her værd at nævne, at verdens største modeljernbane findes (næsten) lige syd for den dansk-tyske grænse, nærmere bestemt Hamborg. Her er der i nogle af byens gamle pakhuse indrettet et modelområde på 1.300 kvm. og sporlængden alene er på 13 km.!!! Stedet hedder Miniatur-Wunderland Hamburg og jeg har fundet en film på YouTube, der på godt 22 minutter tager én på en tur rundt i de mange lande og miljøer. Klik her for at se filmen. (Som det nok fremgår af ovenstående, er jeg vildt fascineret af mini-miljøer og dioramaer).

Med en stor klump ler udrullet på et endnu større spækbræt begyndte jeg derfor modelleringen af en kopi af den genopbyggede Skanse 14, som ligger 5 minutters gang fra Danevirke Museum. 
Som metode valgte jeg at folde yderkanterne ind mod midten, arbejde leret sammen i begyndende volde og samtidig nærme mig den femkantede facon som skansemodellen skulle have.

Efter således at have fået modelleret skansen, skulle jeg nu i gang med kanonerne. Med et blokhus (se "blokhus i ler" - 1. delopgave af leropgaven) på kun ca. 7 cm skulle kanonerne ikke være ret store, så det var noget af en pille-opgave, jeg nu skulle i gang med. 

Kanonlavetten ("kanonstativet") blev lavet ved at lime tre små lister på langs således, at den midterste sad lidt dybere end de to yderste. Dermed fik jeg en fordybning som jeg senere kunne placere kanon-røret i. (Bemærk i øvrigt de blå "skrue"-tvinger - de er geniale!
I modsætning til den gammeldags type (den i midten) drejer trykfladen ikke rundt, når der strammes, og dermed undgår man, at de limede flader forskyder sig i forhold til hinanden).

Efter limningen savede jeg de tre lister i små stykker af 4 cm længde. Hver af de 5 små klodser savede jeg i facon med en lille nedstryger. (En nedstryger er egentlig en metalsav, men sav-klingens små tænder er meget velegnede til tynde trælister, hvor geringssavens større tænder godt kan flosse træet). 

Til at holde de små emner er det en god ide med en lille skruestik, hvor kæberne er forsynet med ekstra gummipolstring så de ikke laver mærker i træet. Samtidig giver gummioverfladen en god friktion, så man ikke behøver at stramme skruestikken ret hårdt. Med kanonlavetten udsavet skulle jeg nu kun save kanonrøret ud af en blomsterpind og save små skiver af en rundstok, så lavetten kunne blive forsynet med hjul.

Men fastgørelsen af selve kanonrøret udfordrede mig lidt! Skulle jeg blot lime røret fast mellem de to lister, eller skulle jeg forsøge at lave det, så kanonrøret kunne vippes...? Den sidste løsning ville betyde, at jeg skulle bore et lille hul tværs gennem de to lister og tilsvarende et hul midt i den kun 4 mm "tykke" blomster-pind! Jeg forsøgte det sidste, og med et lille bøjet søm som aksel, kunne kanonrøret nu vippe op og ned. (Sømmet blev bøjet for at kunne låse sig lidt fast i hullet, da både hul og søm havde samme diameter).

Efter fremstillingen af modellen af Skanse 14, en model af et af de blokhuse, der lå i skansen og 5 små kanoner, var det nu tid til photo-shooting. Skansen med "indmad" blev placeret midt i et muldvarpeskud (!) og i den bløde jord blev der gravet en voldgrav neden for skansens skrå sider. Til sidst blev der klippet et par kviste fra et hæsligt tuja-træ vi har stående i haven. Dermed var der skabt et mini-miljø som på tæt hold gave en god effekt og havde man også skabt en naturtro baggrund, havde det perfekte diorama været en realitet. Selv synes jeg billederne blev helt hæderlige, men bedøm selv!

Billedmateriale ã2013 TerraMetrics, Kortdata 
ã2013 GeoBasis-DE/BKG (ã2009), Google

Og til dem der så gerne vil sammenligne med originalen, er her et billede, hvor Skanse 14 kan ses fra luften vha. Google Maps (satellit-funktion). (Der søges blot på Dannewerk, zoomes lidt ind og skubbes lidt rundt på udsnittet, så finder man let Skanse 14 og det omkringliggende voldanlæg).