"Heste-hund" - pudset med sandpapir

Leropgave (6:9)

I min sidste leropgave prøvede jeg at indtænke en realistisk case; at jeg stod med en utålmodig brugergruppe der skulle arbejde med ler. Derfor var mit udgangspunkt følgende: 

• at det skulle være noget, der realistisk kunne laves af de brugergrupper vi som pædagoger kommer i kontakte med og dermed 
• at der skulle være rimelige odds for et hæderligt resultat for de fleste
• at der var mulighed for at variere sværhedsgraden
• at det var noget, der på forhånd kunne forberedes 
• at det efterfølgende kunne bearbejdes

På den baggrund valgte jeg at lave en "heste-hund", eller hvad man nu vil vælge at kalde det færdige resultat, og i processen kom jeg omkring alle de tre teknikker, vi har stiftet bekendtskab med (pølse-, plade- og trækketeknik). Jeg startede med at rulle to fingertykke pølser, og begge blev de bukket i facon som en hestesko. Senere skulle de udgøre to par ben på det kommende dyr, men først blev de lagt til tørre et par timer, for i den senere proces bedre at kunne holde faconen. Efter tørrepausen rullede jeg en lille aflang plade, der som et dækken blev lagt henover de to sæt ben, der nu var stillet på højkant. I begge ender blev pladen bukket nedover benene og med slikker kittet godt fast.

Da lerpladen var rimelig frisk og derfor gerne ville synke lidt ned på midten (hvilket kunne resultere i en svajrygget "heste-hund") anvendte jeg en konservesdåse (med hakkede tomater!) til at give kroppen facon og volume. Med konservesdåsen placeret i hulningen mellem for- og bagben fik figuren en god stabilitet, og jeg kunne ubekymret arbejde med figuren uden risiko for, at de tre dele skred fra hinanden eller faldt sammen.
Efter således at have fået skabt kroppen, trykkede og trak jeg nu halsen og hovedet ud af en lille klump ler. Og endelig rullede jeg en lille tynd lerpølse, som skulle være dyrets hale. 
Dermed kom det færdige dyr til at bestå af kun 5 dele: 2 par ben, 1 ryg, 1 hoved og 1 hale.
Dermed opfyldte dyret foreløbig de fleste af de opstillede krav: 
- Dyret er let at samle og kan med afstivning gøres endnu lettere at samle. Derudover betyder "modulopbygningen", at hvis der fx sker en skade på fx ryggen, så medfører det ikke, at man skal starte helt forfra.
- Dyret er uundgåeligt meget kantet, men ligner dog et dyr og skaber dermed næsten lige så uundgåeligt en succesoplevelse i forhold til det at arbejde med ler.
- For de mere "hardcore" kan benene modelleres mere naturtro, kroppen kan skæres / modelleres lidt i facon, osv. Dermed er kravet om at kunne udfordre på forskellige niveauer også opfyldt. 
- Alle 5 dele ville kunne forberedes på forhånd.

Men hvad så med at dyret efterfølgende skulle kunne bearbejdes...! Jo, her prøvede jeg at anvende min erfaring fra træarbejde, hvor man jo typisk afslutter næsten hvad som helst ved at pudse efter med sandpapir.
Spørgsmålet var derfor: Kunne man pudse lufttørret ler med sandpapir...? Svaret er helt klart JA! 

Uden at sige for meget, støver det "en del", men man kan med sandpapir sagtens afrunde skarpe kanter, fjerne ujævnheder og lignende. Jeg brugte sandpapir af typen korn 100 (hvilket betyder at der er 100 korn pr. kvadratcentimeter) og det fungerede fint. Dermed har man på visse lerting mulighed for at rette op på småfejl eller bearbejde ting eller steder der ikke lader sig bearbejde mens leret stadig er fugtigt.

Dermed fik jeg her min (foreløbig) sidste erfaring udi i det at arbejde med ler:
12) Når ler er så tørt, at man med sandpapir ikke længere trækker spor i overfladen, kan det uden problemer efterbearbejdes med alm. sandpapir.