Leropgave (2:9)
Endnu engang har jeg forsøgt mig med leret, og denne gang med pladeteknik. Jeg ville i første omgang prøve at rulle en plade ud og derefter skabe en cylinder. Om det så derfra udviklede sig til et drænrør, et krus, en vase eller noget helt fjerde - det måtte vise sig efterhånden som processen skred frem.
4) Når man ruller ler ud mellem to lister, så skal man sørge for at "låse" afstanden med et stykke snor eller en kort rem. Ellers vil der ske det, at leret vil presse listerne fra hinanden og til sidst er afstanden større end flasken / rullen kan nå. Det kan også være, at man har udmålt en given afstand, som man gerne vil have i hele det udrullede lerstykkes bredde, hvor det at låse afstanden er en simpel løsning.
5) Lerklumpen udvider sig ikke kun i længderetningen, men vil også forsøge at kravle op over de to lister. Derfor skal man med jævne mellemrum skrabe listerne rene, så højden ikke bliver bestemt af hvor meget overskydende ler der ligger ovenpå dem.
6) Når et aflangt stykke skal formes til en cylinder, så bliver man MEGET overrasket over, hvor meget der skal til for at få en cylinder, der ikke kun har samme tykkelse som papstykket i en WC-rulle! Naturligvis kan man måle sig frem til, hvor langt et stykke der skal til, men ruller man kun på slump, så vær forberedt på, at diameteren bliver tyndere end man regner med.
7) Selv (relativt) tynde lister giver en tyk plade. Skal man lave lerplader til fx en kop, så skal man ned på 3-5 mm.
Listerne er låst i en bredde der svarer til højden på cylinderen. Bemærk også at leret er ved at kravle op over de to lister. |
Et meget "robust" krus - garanteret skudsikker ;))) |
Ups! Det bliver et meget smalt krus og gad vide om "svejsningen" holder...? (Måske jeg skulle ha' holdt mig til drænrøret). |
Bunden er kradset op før der
påføres slikker.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar