Brød, bål, batoning og knive

 Biotop 5 opgave (2:3)

Madlavning og bagning er - mildt sagt - ikke det, jeg har mest erfaring inden for! Derfor var det jo med at tage udfordringen op i denne biotop 5 opgave, hvor der i oplægget bl.a. blev opfordret til at eksperimentere med bålmad. Jeg valgte at forsøge mig med "Vikingebrød" bagt på pande. 

En formildende faktor ved den valgte opskrift var, at den inkluderede 2 øl! J

Forberedelse

Præcis som brødrene Price snød jeg lidt, idet jeg forberedte dejen hjemmefra. Jeg startede med at tage en håndfuld brændenældeblade, fjernede stilken og skar dem ud små stykker. Derefter tog jeg de 2 øl og hældte op i en skål, hældte en "god" portion honning ned til øllet, derefter brændenældebladene og til sidst mel. Først rørte jeg det hele sammen, men på et tidspunkt fik dejen en konsistens, så man kunne begynde at ælte den. Til sidst blev dejen stillet til at hæve i ca. ½ time.

Alle ingredienserne.

Brændenældebladene skæres.

Der tilsættes tynd honning.

Brændenældebladene
får nippet stilken

Nøøøøøøj hvor jeg fik "grisset"!

Lidt om bål, batoning og knive 
At tænde et bål uden brug af tændblokke eller tændvæske er lidt af en kunst og kræver, at man (i hvert fald hvis det lige har regnet, eller man ikke har adgang til knastørt brænde) forbereder det lidt hjemmefra i form af en ildpose. Dvs. en vandtæt pose eller plastikboks med lidt af hvert der er letantændeligt og som kan brænde så længe, at ilden når at få fat i små pinde og kviste. Når man i Google skriver "Båltænding på den sjove måde" (der kan desværre ikke linkes) får man en PDF-fil til download, og heri er der en god oversigt over, hvad man kan medbringe i sin ildpose. Bl.a. kan man lave sig sine egne tændblokke vha. avisstrimler der rulles om en bomuldssnor og så dyppes i flydende stearin. I "bål-fagsproget" kaldes de stearinbomber. Også alm. ubehandlet bomuldsvat flammer kraftigt op, men det brænder til gengæld hurtigt. 

Fra "Friluftsboken"
af Lars Fält

Derudover kan man lave det svenskerne kalder en "späntsticka" - et tyndt stykke træ på 15-20 cm hvori der skæres papirstynde spåner (så tynde at de krøller). Spånerne skal fortsat hæfte til pinden og altså ikke skæres af. Se illustration eller dette link. 
Når bålet opbygges skal det ske på en måde, så man hele tiden kan lægge mere brænde på, uden at det braser sammen og slukker sig selv. Derudover skal man huske, at lige så vigtigt det er med godt og tørt brænde, lige så vigtigt er det, at ilden kan få den nødvendige ilt. Derfor kan man med fordel checke vindretningen, før man starter opbygningen.
Er det vindstille, eller har man fået "vendt bålet forkert", kan man evt. hjælpe det lidt på vej ved at vifte med et grydelåg, et siddeunderlag, et stykke pap eller lignende så ilden tilføres den nødvendige ilt.
For gode tips kan der henvises til Skoven-i-Skolens tema om bål.

Batoning

Når man skal lave sin späntsticka eller kløve noget brænde, kan man prøve den teknik som på engelsk/amerikansk hedder "batoning" (jeg tror ikke, der findes et dansk ord for denne teknik). Batoning er at bruge sin kniv som en mellemting mellem et stemmejern og en økse. Det går i al sin enkelhed ud på, at man placerer sin kniv på toppen at et stykke brænde og så med et andet stykke træ slår på knivryggen. Fordelen ved denne teknik er, at man kan placere snittet meget præcist og at den i nødstilfælde kan erstatte en økse.
Batoning kræver dog en kniv af en vis størrelse (- hvilket kan være et problem i det kniv-forskrækkede Danmark) og generelt er en kniv med et fast blad (altså ikke en foldekniv) og fuld tang (dvs. at knivstålet går gennem hele skæftet) det bedste. Årsagen er, at kniven sagtens kan komme til at sidde fast i træet og derfor må vrikkes fri. Og husk så, at der ikke under nogen omstændigheder må benyttes en hammer eller andet metalværktøj til at slå på knivryggen!

Knive har altid fascineret mig. Jeg tror jeg bedst kan illustrere det med denne gamle reklame fra Victorinox. 

Den viser på en sjov måde knivens evolution fra et skarpt stykke flint til en moderne multifunktions-kniv. Reklamen og evolutionshistorien kunne dog lige så godt have været lavet for en hvilken som helst moderne kniv. Den gode historie ligger i, at vi i dag fortsat dagligt benytter et værktøj, som har sin oprindelse for tusindvis af år siden. Bortset fra ("tilfældigvis") kajakken, er der ikke mange af de fysiske ting, som vi i dag gør brug af, som har en oprindelse, der ligger så langt tilbage. Derudover er kniven også stamfar til alle senere blankvåben i form af dolke, sværd og sabler (se link). Og selvom sabler og dolke har mistet deres praktiske betydning, er de dog fortsat en vigtig del af nutidens militære gallauniformer.
Der kunne skrives side efter side om knive. Om forskellige typer stål, om forskellige størrelser - længder og tykkelser - på knivstålet, om forskellige faconer på knive (drop-point, clip-point, bowie, tanto, etc.), om forskellige slibninger og om forskellige materialer til skæftet. Derfor er det at vælge en god kniv et kompromis af tilvalg og ikke mindst fravalg og lad det være sagt med det samme: Der findes ikke én kniv der kan det hele!
  
Når det er sagt, så synes jeg alligevel man kommer langt med den klassiske, nordiske fjeldkniv. Det er en robust kniv, hvor klingen ikke overstiger 12 cm (da det er den maks. tilladte længde i Danmark - se link) og har en rygbredde på ca. 3 mm. Flere knivfabrikanter vælger at lave deres knivstål som en sandwich-konstruktion (3-lags stål), hvor kernen er særligt hårdt stål, mens de to omkransende ydersider er i en blødere ståltype. Det giver en række fordele i det daglige og kan absolut anbefales. Skæftet er som oftest lavet af træ og evt. dekoreret med ringe eller indlæg af ben. 
Selv har jeg tre knive (alle lovlige!) og de kan ses på billedet til venstre. Beskrevet fra venstre mod højre er det først en Gerber "Big Rock" med en karakteristisk drop-point klinge (spidsen bøjer nedad) og et skæfte i et gummilignende materiale (SoftGripâ) der også giver et godt greb i regnvejr. Knivstålet er gennemgående (fuld tang) og man kan måske lige ane, at det kigger ud i toppen af skæftet. Dernæst er det en Helle "Eggen" - et flot eksemplar på den nordiske fjeldkniv. Den er forsynet med et skæfte i birketræ, hvori der er skåret et godt fingerstop, så man ved hårdt arbejde ikke risikerer, at hånden glider frem på klingen. (Se film fra Helle fabrikken, hvor man følger processen fra lange stålstykker til færdige knive - klik her). Endelig er det nederst en Gerber "Gator II", og det særlige ved denne kniv er, at en del af dens klinge har bølgeformet skær (på eng.: serrated).
Det er velegnet til fx at skære i kraftigt tovværk eller lignende sejt materiale. Igen: Hver kniv har sine fordele og ulemper, men fx den viste kniv fra Helle er en både god og smuk allround kniv.
Og finder man ikke den perfekte kniv blandt de mange, der er på markedet, så er det også en mulighed at lave sin helt egen kniv! En søgning i Google på "knivklinger" giver masser af hits og flere af de nordiske producenter af fjeldknive, sælger også løse klinger som man så selv kan montere skæfte på og dekorere. En spændende og udfordrende aktivitet! 

Tilbage til Vikingebrødene!
Efter optænding af bålet forsøgte jeg med en langskaftet pande at få bagt brødene. Jeg tog en klump dej svarende til, hvad man vil tage til en lille bolle. Den bankede jeg flad i hånden til en størrelse som et pitabrød og lagde den så på panden - først en oliesmurt pande og ved de efterfølgende forsøg en tør pande.

I starten placerede jeg panden helt nede i bålet, men det viste sig at være alt for varmt. Lynhurtigt fik brødene en forkullet skorpe, men uden at være blevet bagt indeni. Derfor prøvede jeg at holde panden i forskellige højder, og den ideelle højde viste sig at være ca. 20-30 cm over træstykkerne. (Men det er naturligvis afhængig af bålstørrelse). 
Det skal dog indrømmes, at selv i denne højde er det en kunst at få bagt brødene tilpas, og dermed fik jeg bekræftet de erfaringer jeg også gjorde mig ifm. "plant en pizza projektet": Det ER vanskeligt at bage brød på en flad pande uden låg eller endnu bedre; en rigtig bålovn.

Refleksioner

"+'er": Nem, hurtig og sjov opskrift med variationsmuligheder og med mulighed for at anvende planter direkte fra naturen. Den bedste varme til dette formål får man faktisk fra et hendøende bål med kun små flammer. Metoden med små pander der med et langt skaft både er lette at holde i længere tid og som giver en tilpas afstand til bålet er god til at involvere deltagerne i madlavningen og der afregnes kontant (med sorte brød) hvis man er for utålmodig og sænker panden helt ned i flammerne. J

"÷'er": Generelt er det bare vanskeligt at bage brød på en pande og denne opskrift var ingen undtagelse. Grænsen mellem en kulsort skorpe og en ubagt dejklump på den ene side og et lækkert lysebrunt færdigbagt brød på den anden side, er hårfin!

Opskrift (af Anne Egede)

Ingredienser: 2 øl, 1 glas honning, mel til dejen er blød og kan æltes og salt efter behag.

Bland ingredienserne sammen, og ælt dejen. Lad den hæve ½ time. Del dejen i kugler på størrelse med en håndfuld, og rul hver af kuglerne ud til flade brød. Bag dem på stegepanden over bålet.

For at krydre brødene kan der kommes røllikeblomster, finthakket frisk birkebark, finthakkede brændenælder, finthakkede friske birkeblade eller de lysegrønne skud fra rødgran i.