tirsdag den 17. september 2013

Blokhus i ler

Leropgave (1:9)
Da jeg startede med at pakke leret ud og skære mig en klump, var jeg endnu ikke helt klar over, hvad jeg ville lave. Derfor var det lidt på må og få, at jeg startede med at "banke løs" for at blødgøre materialet og lade hænderne vænne sig til konsistensen.
Den første klump forekom mig lidt tør, så jeg startede med at ælte lidt vand ind i leret. Derefter ville jeg forsøgsvis rulle en plade ud med en vinflaske, og allerede gennem denne indledende proces gjorde jeg mig de tre første erfaringer:

1) 
Hvis leret er for tørt, så skal der næsten ingen vand til, før det atter har den rigtige konsistens!
2) Når leret skal rulles ud, så vælg et underlag med en vis struktur!
(Jeg startede med at rulle ud på en voksdug, og dens glatte, klæbende overflade gjorde det næsten umuligt at trække det udrullede ler af i et stykke).
3) Rul kun én vej med rullen (eller flasken), da man ellers let får viklet leret rundt om rullen!

Som løsning på pkt. 2 fandt jeg et godt tip på Internettet (Sehler Keramiks hjemmeside). Hun foreslår, at man spænder et stykke bomuldsstof ud, som man så ruller på OG DET VIRKER! 
Ønsker man derudover at få en bestemt og ensartet højde på sin plade, kan med fordel rulle ovenpå to trælister, som har den ønskede højde - se billeder.
Nå, men det endte faktisk med, at jeg i denne omgang slet ikke fik brug for den flot udrullede plade.



Årsagen var, at jeg i vores vindueskarm fik øje på et par små 
Trip-Trap Modelhuse vi har
stående. De inspirerede mig til at forsøge at lave et blokhus - altså et hus der er lavet i træplanker, der i hjørnerne ligger på kryds. Størrelsen blev taget på slump, så det blev et meget lille hus, men meget lig Trip-Trap husene.


Efter at det er første forsøg siden Folkeskolen (og den blinde elefant på studiedagen ;))) synes jeg faktisk, det er blevet nogenlunde OK men bedøm selv!

1 kommentar:

  1. Borgata Hotel Casino & Spa - Dr.MCD
    Borgata 진주 출장샵 Hotel Casino & Spa · 익산 출장샵 Borgata Hotel Casino & Spa 김해 출장안마 · Borgata Hotel 삼척 출장샵 Casino & Spa 김해 출장안마 · Borgata Hotel Casino & Spa · Borgata Hotel Casino & Spa · Borgata Hotel Casino & Spa · Atlantic City

    SvarSlet