Stoftryk med kulørte kartofler og kunsten at væve et bånd

Tekstilopg. - udforsk 3 tekstile teknikker

Her har jeg virkelig måttet finde min feminine side frem - for mon ikke trods alt de fleste mænd dybest har det som Gnags engang i tidernes morgen sang:

"Så slap jeg det hele fri
 Så slap jeg det hele fri

Osse den lille pige indeni"

(Fra nummeret: "Dengang jeg var dreng" fra LP'en "Har De puttet noget i kaffen")

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  

Jeg valgte at udforske følgende: Kartoffeltryk, betjening af en symaskine og båndvævning.

                                                            Kartoffeltryk: Her gjorde jeg følgende erfaringer:

Dyb koncentration!

- Det er ret sjovt!

- Det er ret svært (hvis det skal være pænt!)
- Der skal en del øvelse til, før man får præcis så meget maling på kartoffelstemplet, at farven dækker tilstrækkeligt, men uden at der er overskydende maling der klatter.
- Det fungerede bedst (for mig) at påføre malingen på stemplet med en pensel. Dypper man stemplet direkte ned i malingen, er der næsten garanti for at man får for meget på!
- Der skal også en del øvelse til på én og samme gang, at vrikke lidt med hånden så hele stempelfladen kommer i kontakt med stoffet, men uden at man kommer til at rykke med stemplet.
- Det er bedst med kartofler, der ikke er alt for bløde.

Det rene hvide stof virker
næsten skræmmende!

Betjening af en symaskine: Sandt og sige har jeg ikke siddet bag sådan et "apparat" siden håndgerningstimerne på Præstelundskolen for små 40 år siden! Og faktisk har jeg aldrig - før nu - helt forstået, hvad det egentlig er der sker, når nålen forsvinder ned gennem stoffet og over- og undertråden sekundet senere danner en søm med præcise ensartede sting. Jeg tror faktisk heller ikke alle garvede symaskineoperatører helt ved, hvad det er der sker nede under trykfoden, så her et par links til et par YouTube videoer, der yderst pædagogisk afslører "symaskinens hemmelighed".

Den første video er fra 1988, og det ses på både tempo og den måde hvorpå der forklares om symaskinen, men for en "sy-dummy" som mig (og mon jeg er den eneste...?) er den genial i al sin enkelhed: Secret Life Of Machines - The Sewing Machine (part 1)
I de efterfølgende videoer (mest i part 3) vises lidt om symaskinens udvikling og hvordan den fx rent teknisk er i stand til, at lave zig-zag sømme og endda i forskellig bredde.
Den anden er en ultra-kort animation: Design Squad Nation Animation: What is Sewing? 
Den tredje video har en sjov forhistorie. Fyren der har lavet videoen skriver i introduktionen, at den er dedikeret til hans mor, som dengang han var 10-12 år gammel tog sig tid til at indvie ham i symaskinens finurlige finmekanik. Nu vil han gerne fuldende cirklen ved at videregive den viden og - skriver han - det ville have glædet hans gamle mor, at 30.000 foreløbig har set hans video (et tal der i mellemtiden er steget til godt 45.000). Endelig skal det nævnes, at han demonstrerer det hele på en Singer fra 1920! SMH How does a sewing machine work?

For mig har disse små videoer afmystificeret symaskinen en anelse, og skulle jeg på et tidspunkt få brug for igen at betjene en, ville jeg nok gå til det med lidt mere smil på læben og  skuldrene knap så højt hævede J.

Båndvævning: Det tredje jeg har forsøgt mig med er båndvævning (til stor moro for min yngste søn: "Nå far, skal du have vævet et pandebånd eller en skulderstrop til guitaren...?"). 

Først fik jeg sat trenden op, og puttet trendtrådene igennem vævekammen. Halvdelen af trendtrådene gennem hullerne og den anden halvdel gennem rillerne.

Dernæst blev jeg "spændt fast" og skulle nu med skytten væve mig gennem de små 2 meter trend jeg havde strakt ud mellem skruetvingen (der var fastgjort på havebordet) og min livrem.

Nedenfor ses trenden i langsgående retning og på tværs islætstråden vundet op omkring skytten. Dette illustrerer i al sin enkelhed vævningens principper: Langsgående trendtråde der sammenvæves ved hjælp af den tværgående islætstråd. Når vævekammen skiftevis skubbes op og trækkes ned vil de trendtråde der er "låst" i hullerne enten tvinges over eller under de trendtråde der frit kan bevæge sig i rillerne. Dermed opnår man at islættråden skiftevis går over og under de trendtråde den skydes igennem og voila; har man begyndelsen på et stykke stof! Ved denne simple væveform hvor det meste (i bogstaveligste forstand) er frithængende, skal man dog passe på at bredden ikke kommer til at variere for meget og at det hele bliver lidt for løst. Med kyndig hjælp lykkedes det dog faktisk  (og nu mangler jeg kun guitaren ;)