Søndag d. 12. maj 2013 kl. 15:00
Biotop 2 opgave
Efter en solid "morfar" (= middagslur... - man er jo på vej mod de 50!) tog jeg igen ned til højskolen, og her fik jeg både taget nogle billeder af de nyudsprungne træer, buske og blomster og dermed også udført biotopopgave 2 fra 2. semester (2012). Den gik ud på, at finde og bestemme minimum 5x smådyr og 5x planter.Status på min biotop er, at den har det godt, til trods for at Jaruplund Højskole i disse år er genstand for en omfattende udvidelse, ombygning og renovering.
Luftfotoet på min præsentation af min biotop - klik her - viser derfor heller ikke længere højskolen som den nu tager sig ud, da der er sat endnu en fløj på, således at bygningerne nu danner et (næsten lukket) kvadrat. Bygningsarbejde betyder håndværkere og masser af tung trafik, men tilsyneladende har det ikke forstyrret dyrelivet i nævneværdigt omfang. Min kone beretter i hvert fald, at der fortsat er andefugle ved søen, en gøg der kukker og andre kvidrende småfugle. Eneste dyr hun i år endnu ikke har set, er den sorte blishøne. Om det så skyldes byggeprocessen eller den har valgt at fortrække af andre årsager, ja det står foreløbigt hen i det uvisse.
I forbindelse med min praktik 2 i efteråret 2012 har jeg ikke gjort brug af VNT faget. Jeg har været i praktik i Bofællesskabet Møllemærsk (lige rundt om hjørnet i forhold til UC Syd) og den officielle stillingsbetegnelse for de pædagoger jeg har arbejdet sammen med er hjemmevejledere. Som hjemmevejleder er hovedopgaven, at " - at yde socialpædagogisk bistand, give kontinuerlig psykisk støtte, rådgivning og vejledning, samt pleje og omsorg til bostedernes borgere..." (fra stillingsopslag - Aabenraa Kommune). Omskrevet vil det i praksis sige, at man skal kompensere og stilladsere borgeren i forhold til det handicap han/hun har. Det kan være alt lige fra at læse post fra banker og det offentlige, transpor-
tere vedkommende til læge, tandlæge, fodplejer, optiker og til at være konfliktmægler i det daglige (og dette er kun en meget lille del af de spændende opgaver man præsenteres for)! Dvs. det "dagligdags-praktiske" fylder meget og derfor er tiden (og mulighederne pga. beboernes meget svingende mobilitet) til at integrere elementer fra VNT-faget meget begrænsede.
Dunhammer |
Masser af dunhammer i
vandkanten - de nye skud er godt på vej. |
Tykbladet Ærenpris - sumpplante med
rødderne helt under vand, her fotografe- ret tæt ved søbredden mellem siv og græsser. Kan blive op til 40 cm høj men er som oftest lavere. |
Ellebladbille - alm. på ellens blade, hvor den også blev fundet. |
Rødgran |
Jordhumle - den mest alm. humlebi i Danmark. Bor under jorden ofte i forladte musereder. |
Haletudse - af skrubtudse ell. strandtudse. - En livlig lille fyr! |
Samme fyr i sin "fulde længde"! |
Døgnfluenymfe - let at kende på de tre haletråde. Der findes ca. 33 forskellige arter af døgnfluer i Danmark. |
Dixide af arten dixella. Dixider er små myg, der ikke stikker. De minder lidt om et lille stankelben. |
Det indkøbte grej efter endt "ekspedition"! |
Hejsa!
SvarSletFine ting du har fået fanget med linsen(på dit kamera)!Og meget flotte billeder!
De der Dixider som minder om små myg, der bare ikke stikker! Er det nogen der lever i vandet, ved små søer eller? Hvor fandt du den hende du har på billedet, for må indrømme jeg har aldrig hørt, eller set sådan nogle før!
Bedste Hilsner Tine!
Hej Tine,
SvarSletTak for indlægget på bloggen.
Ja - den lille dixide (som jeg mener det er) fandt vi i dette tilfælde PÅ land men TÆT ved vand.
Bedste hilsner, Jørgen