Gruppeopgave (PN11-S holdets plantegruppe)
Som lovet i slutningen af mit indlæg af 15. maj vil jeg kort berette om, hvordan det er gået med såningen og dyrkningen af durumkernerne.Det lette og mest enkle svar er: Det er slet ikke gået! L Den spireløse muld fortæller med al tydelighed, at der ikke er sket noget som helst - se foto.
Fuld af forventning såede jeg ellers for snart lang tid siden (3 uger) en lille håndfuld durumkerner, da en pizza som bekendt bages med rigtig durumhvede. Jeg tilsåede kun en lille krukke, da jeg formodede, at vi nok alligevel måtte ty til at købe en færdig pose durumhvede, når pizzaen til sin tid skal bages. Jeg kender i hvert fald ikke en mølle, hvor man kan komme og få malet en pose selvdyrkede durumkerner, så selve "gro-eksperimentet" var for durumhvedens vedkommende mest et sekundært element i den samlede didaktiske proces.
Årsagen til det mislykkede forløb er sandsynligvis, at "klar-til-brug" kerner slet ikke kan spire! Jeg gætter på, at de er blevet behandlet på en måde, så man ikke risikerer, at de står og spirer i poserne, inden de når frem til forbrugerne.
Jeg er imidlertid gået hen og blevet lidt stædig, og jeg har derfor søgt på Nettet og fundet ud af, at der faktisk dyrkes durumhvede på Bornholm! Tilsyneladende er det det eneste sted under vores nordlige himmelstrøg, at der er tilstrækkelige solskinstimer til, at den sydlandske hvedesort kan dyrkes. På Bornholm ligger også Bornholms Valsemølle A/S, og dem har jeg så kontaktet og spurgt, om ikke de kunne sende os en lille pose frø (kerner) så vi så endnu engang kan forsøge os! Og ved I hvad de svarede...?
Et spændende projekt – jeg sender nogle durum kerner til jer i næste uge som jeg håber I kan få til at spire.
Venlig hilsen og god dag
Bornholms Valsemølle
Lisbeth
|
Så en stor tak til det venlige personale hos Bornholms Valsemølle A/S! De har med deres hjælp givet durumhvede-projektet nyt liv. Så selvom vi sandsynligvis ikke mere end lige når at få de nysåede frø i jorden, før vi skal mødes til store-pizzabagning, så vil jeg fortsætte mit durumhvede eksperiment og naturligvis berette om forløbet her på bloggen.
Hejsa!!
SvarSletSkide godt det med at du har taget kontakt til dem på Bornholm :-) Det bliver da rigtig spændende at se om, de durumkerner de sender til dig så vil spire!!
Hvor mange solskinstimer skal sådan nogle durumkerner have..??
Tine!! :-)
Hej Tine,
SvarSletTak for din kommentar. Tjaeee - vi snakkede om det i går, og Rigmor er jo "gammel" bondepige, så mon ikke hendes bud er nogenlunde realistisk; at man kan begynde at se spirer efter små 14 dage.
Bedste hilsner, Jørgen
Hejsa
SvarSletEr spændt på at se om det lykkes for dig at få din durum hvede til at spire - læg endelig indlæg på bloggen. Vi har et jord-til-bord projekt til efteråret - dit kunne jo bl.a. handle om korn og mel ;-)
Vh Ida