Plant en pizza! (3:4)

Gruppeopgave (PN11-S holdets plantegruppe)

Så har jeg modtaget de rigtige durumhvede-kerner fra Bornholms Valsemølle A/S (endnu engang en stor tak for hjælpen) og nu skulle de så plantes/sås/lægges til spiring. Det synes både "Jolly" og jeg var spændende!

Her burde der have været en tankeboble med teksten: "Ka' det mon spises?"

Samtidig fik jeg også syn for sagen, at durumhvede-kerner til bagning og til dyrkning ikke er helt det samme, hvilket også tydeligt fremgår af nedenstående billede.

Det er "så-kerner" til venstre og "bage-kerner" til højre.

Jeg valgte at lave tre små forsøg: 

• Kerner lagt på vådt vat og bakken overtrukket med husholdningsfilm
• Kerner lagt på vådt vat og stillet til spiring uden husholdningsfilm
• Kerner sået under et tyndt lag jord

De færdige bakker placeret i vindueskarmen.

Det er også tid til en opdatering omkring mit champignonforsøg. Som det ses på billedet spirer det i kassen, men det er desværre endnu ikke små champignoner, der stikker hovederne frem. Heldigvis er kassen (som jo også rummer en vis del hestepærer (!) ikke begyndt at lugte, så det har heldigvis ikke været nødvendigt at flytte den fra de - iflg. såvejledningen - ideelle forhold som placeringen i soveværelset udgør.

Stoftryk med kulørte kartofler og kunsten at væve et bånd

Tekstilopg. - udforsk 3 tekstile teknikker

Her har jeg virkelig måttet finde min feminine side frem - for mon ikke trods alt de fleste mænd dybest har det som Gnags engang i tidernes morgen sang:

"Så slap jeg det hele fri
 Så slap jeg det hele fri

Osse den lille pige indeni"

(Fra nummeret: "Dengang jeg var dreng" fra LP'en "Har De puttet noget i kaffen")

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  

Jeg valgte at udforske følgende: Kartoffeltryk, betjening af en symaskine og båndvævning.

                                                            Kartoffeltryk: Her gjorde jeg følgende erfaringer:

Dyb koncentration!

- Det er ret sjovt!

- Det er ret svært (hvis det skal være pænt!)
- Der skal en del øvelse til, før man får præcis så meget maling på kartoffelstemplet, at farven dækker tilstrækkeligt, men uden at der er overskydende maling der klatter.
- Det fungerede bedst (for mig) at påføre malingen på stemplet med en pensel. Dypper man stemplet direkte ned i malingen, er der næsten garanti for at man får for meget på!
- Der skal også en del øvelse til på én og samme gang, at vrikke lidt med hånden så hele stempelfladen kommer i kontakt med stoffet, men uden at man kommer til at rykke med stemplet.
- Det er bedst med kartofler, der ikke er alt for bløde.

Det rene hvide stof virker
næsten skræmmende!

Betjening af en symaskine: Sandt og sige har jeg ikke siddet bag sådan et "apparat" siden håndgerningstimerne på Præstelundskolen for små 40 år siden! Og faktisk har jeg aldrig - før nu - helt forstået, hvad det egentlig er der sker, når nålen forsvinder ned gennem stoffet og over- og undertråden sekundet senere danner en søm med præcise ensartede sting. Jeg tror faktisk heller ikke alle garvede symaskineoperatører helt ved, hvad det er der sker nede under trykfoden, så her et par links til et par YouTube videoer, der yderst pædagogisk afslører "symaskinens hemmelighed".

Den første video er fra 1988, og det ses på både tempo og den måde hvorpå der forklares om symaskinen, men for en "sy-dummy" som mig (og mon jeg er den eneste...?) er den genial i al sin enkelhed: Secret Life Of Machines - The Sewing Machine (part 1)
I de efterfølgende videoer (mest i part 3) vises lidt om symaskinens udvikling og hvordan den fx rent teknisk er i stand til, at lave zig-zag sømme og endda i forskellig bredde.
Den anden er en ultra-kort animation: Design Squad Nation Animation: What is Sewing? 
Den tredje video har en sjov forhistorie. Fyren der har lavet videoen skriver i introduktionen, at den er dedikeret til hans mor, som dengang han var 10-12 år gammel tog sig tid til at indvie ham i symaskinens finurlige finmekanik. Nu vil han gerne fuldende cirklen ved at videregive den viden og - skriver han - det ville have glædet hans gamle mor, at 30.000 foreløbig har set hans video (et tal der i mellemtiden er steget til godt 45.000). Endelig skal det nævnes, at han demonstrerer det hele på en Singer fra 1920! SMH How does a sewing machine work?

For mig har disse små videoer afmystificeret symaskinen en anelse, og skulle jeg på et tidspunkt få brug for igen at betjene en, ville jeg nok gå til det med lidt mere smil på læben og  skuldrene knap så højt hævede J.

Båndvævning: Det tredje jeg har forsøgt mig med er båndvævning (til stor moro for min yngste søn: "Nå far, skal du have vævet et pandebånd eller en skulderstrop til guitaren...?"). 

Først fik jeg sat trenden op, og puttet trendtrådene igennem vævekammen. Halvdelen af trendtrådene gennem hullerne og den anden halvdel gennem rillerne.

Dernæst blev jeg "spændt fast" og skulle nu med skytten væve mig gennem de små 2 meter trend jeg havde strakt ud mellem skruetvingen (der var fastgjort på havebordet) og min livrem.

Nedenfor ses trenden i langsgående retning og på tværs islætstråden vundet op omkring skytten. Dette illustrerer i al sin enkelhed vævningens principper: Langsgående trendtråde der sammenvæves ved hjælp af den tværgående islætstråd. Når vævekammen skiftevis skubbes op og trækkes ned vil de trendtråde der er "låst" i hullerne enten tvinges over eller under de trendtråde der frit kan bevæge sig i rillerne. Dermed opnår man at islættråden skiftevis går over og under de trendtråde den skydes igennem og voila; har man begyndelsen på et stykke stof! Ved denne simple væveform hvor det meste (i bogstaveligste forstand) er frithængende, skal man dog passe på at bredden ikke kommer til at variere for meget og at det hele bliver lidt for løst. Med kyndig hjælp lykkedes det dog faktisk  (og nu mangler jeg kun guitaren ;)

En snegl på vejen er...

- tegn på regn i Spanien! Vidste du forresten, at denne sang oprindeligt stammer fra musicalen "My Fair Lady"? Helt sikkert er det i hvert fald, at det vidste denne lille fyr ikke, den dag jeg mødte den i silende regnvejr, og den var med garanti også revnende ligeglad! Derimod har den helt sikkert værdsat, at der denne dag var stille på vores lille vej, så den kunne komme sikkert ind i den have, den havde kurs mod.

Opslag i "Små dyr i skoven" viser, at det højst sandsynligt er en
kratsnegl. Lever kun af planter og ses især i frodigt krat, mellem
brændenælder o. lign. 16-20 mm høj og 20-24 mm bred. 

Besøg af "plant en pizza" gruppen på min biotop - Jaruplund Højskole

Fredag d. 24. maj skulle vi mødes på Jaruplund Højskole, for at bage en pizza af de afgrøder vi (delvist) selv havde dyrket. Dermed skulle det være den praktiske kulmination på den gruppeopgave som vi - PN11-S plantegruppen - skulle lave. Alle de indsamlede erfaringer og refleksioner samt didaktiske overvejelser vil efterfølgende blive samlet i en skriftlig rapport, som bliver lagt på Blackboard.

Efter at have fået gang i bålet, skulle der lige nydes en kop kaffe!

- Og så går vi i gang med dejen!

Fyldet fordeles.

Man kan næste høre mundharpen og Lucky Luke i baggrunden 
med "I'm a poor lonesome cowboy - I'm a long long way from home".

Det færdige resultat inden der smages!

Plant en pizza! (2:4)

Gruppeopgave (PN11-S holdets plantegruppe)

Som lovet i slutningen af mit indlæg af 15. maj vil jeg kort berette om, hvordan det er gået med såningen og dyrkningen af durumkernerne.

Det lette og mest enkle svar er: Det er slet ikke gået! L Den spireløse muld fortæller med al tydelighed, at der ikke er sket noget som helst - se foto.

Fuld af forventning såede jeg ellers for snart lang tid siden (3 uger) en lille håndfuld durumkerner, da en pizza som bekendt bages med rigtig durumhvede. Jeg tilsåede kun en lille krukke, da jeg formodede, at vi nok alligevel måtte ty til at købe en færdig pose durumhvede, når pizzaen til sin tid skal bages. Jeg kender i hvert fald ikke en mølle, hvor man kan komme og få malet en pose selvdyrkede durumkerner, så selve "gro-eksperimentet" var for durumhvedens vedkommende mest et sekundært element i den samlede didaktiske proces.

Årsagen til det mislykkede forløb er sandsynligvis, at "klar-til-brug" kerner slet ikke kan spire! Jeg gætter på, at de er blevet behandlet på en måde, så man ikke risikerer, at de står og spirer i poserne, inden de når frem til forbrugerne. 

Jeg er imidlertid gået hen og blevet lidt stædig, og jeg har derfor søgt på Nettet og fundet ud af, at der faktisk dyrkes durumhvede på Bornholm! Tilsyneladende er det det eneste sted under vores nordlige himmelstrøg, at der er tilstrækkelige solskinstimer til, at den sydlandske hvedesort kan dyrkes. På Bornholm ligger også Bornholms Valsemølle A/S, og dem har jeg så kontaktet og spurgt, om ikke de kunne sende os en lille pose frø (kerner) så vi så endnu engang kan forsøge os! Og ved I hvad de svarede...?

Et spændende projekt – jeg sender nogle durum kerner til jer i næste uge som jeg håber I kan få til at spire. Venlig hilsen og god dag Bornholms Valsemølle Lisbeth

Så en stor tak til det venlige personale hos  Bornholms Valsemølle A/S! De har med deres hjælp givet durumhvede-projektet nyt liv. Så selvom vi sandsynligvis ikke mere end lige når at få de nysåede frø i jorden, før vi skal mødes til store-pizzabagning, så vil jeg fortsætte mit durumhvede eksperiment og naturligvis berette om forløbet her på bloggen.

Mit VNT-grej

Som tidligere sælger af professionelt fotoudstyr og ivrig fotoentusiast vil jeg kort fortælle om det kamera og de to objektiver jeg primært benytter i VNT-faget. Derudover vil jeg præsentere det VNT-grej, som jeg sidste år investerede i. 
Mange af de ting - dyr og planter - vi skal registrere er jo noget "småskidt", så det handler om at kunne komme tæt på. Mit kamera er et Nikon D700 SLR kamera, og fordelene ved at benytte et spejlreflekskamera er (synes jeg!) utallige. 
Blandt de mest åbenlyse er: 

• Man ser igennem kameraet når man udvælger sit motiv og fokuserer. Derfor er det, man får med på "filmen" præcis det man ser i søgeren, og ikke noget der er nogle centimetre forskudt. 
• Man har en rigtig søger og er ikke henvist til kun at se motivet på en LCD/LED skærm, som i solskinsvejr kan være særedeles vanskelig at se.
• Man kan skifte objektiv. Jeg har en 60 mm Mikro-Nikkor som gør, at jeg kan komme helt tæt på fx "småkravl" og nyudsprungne blade (min. afstand er 22 cm.!) og en 80-200 mm som kan trække tingene pænt tæt på (ca. 4x forstørrelse i forhold til det blotte øje).
• Man tager billedet præcist når man trykker på knappen og ikke nogle spiltsekunder forsinket.

For så at kunne komme til at fotografere det omtalte småkravl har jeg som sagt investeret i et par hvide sorteringsbakker (22 x 30 cm), et par små plastikakvarier på 1,0 og 2,5 liter (16 x 9,5 x 10 cm & 21 x 13 x 13 cm), en linsedåse (transparent plastdåse med indbygget lup, Ø: 7 cm) og et lommemikroskop* (30x forstørrelse og indbygget lommelygte).
Alt dette er købt hos Linå & Danfauna i Silkeborg, og de havde (modsat mange andre) ikke noget ekspeditionsgebyr - noget som jeg virkelig hader at betale! 
* (Kan vistnok nu også købes i TIGER!)

Derudover har jeg købt et par luppe (bl.a. en sjov en der kan varieres fra 5 - 15x forstørrelse), et fintmasket fangstnet (i den lokale akvariebutik) og selv lavet mig et længere fangstnet af en køkkensi, et kosteskaft og to spændebånd.

Udstyret har som vist allerede stået sin første prøve, men jeg håber snart igen at få lejlighed til at gå på opdagelse i naturens mikroverden.

Hvis der er nogle, der ønsker hjælp til fotografering, hjælper jeg gerne med råd og vejledning - sig bare til!

Foto- og observationsskjul

Biotop 3 opgave

Indledningsvis skal jeg komme med en tilståelse: Omkring denne opgave har jeg haft sat "ambitions-overliggeren" for højt, hvilket har resulteret i, at afleveringsfristen for længst er overskredet, hvilket jeg oprigtigt beklager! 

Til gengæld synes jeg også selv resultatet er blevet tilfredsstillende, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har taget laaaaaaaaaang tid at løse denne opgave. Og hvad er det så jeg har valgt at lave...? Jo, som gammel fotoentusiast skulle jeg naturligvis bygge et foto- og observationsskjul!

Sådan begyndte projektet - et kasseret campingbord!

I skuret fandt jeg det viste campingbord - helt i hvidt - som med "lidt" folie og tape kunne blive et udmærket "karosseri" for foto- og observationsskjulet. Ideen var at få lavet bordet så lidt iøjnefaldende som muligt, og til det formål købte jeg nogle meter selvklæbende sort folie, som jeg så pakkede selve bordpladen ind i. 

Særligt hjørnerne på bordpladen drillede mig, da de var afrundede og ikke skarpe vinkler. Dernæst var det benene der skulle pakkes ind, og da jeg mente, at folien både ville være lidt for sart i forhold til de skrammer naturen kunne påføre den, og samtidig også en anelse for reflekterende (selvom den var sort!) havde jeg valgt stoftape i camouflagemønster! ( - og samtidig så det jo også lidt sejt ud!).

Da jeg ikke vidste hvordan tapen var at arbejde med, valgte jeg at lægge baner på langs i stedet for at sno dem rundt om benene. (Bl.a. også fordi jeg regnede med, at det ville være mere "tape-økonomisk"). Imidlertid kunne tapen ikke hæfte ordentligt på denne måde, så alle de lange baner måtte efterfølgende limes med stoflim!

Efter at bordplade, ben og forlængerben således var pakket ind, skulle jeg nu til den del af de to U-formede ben der lå ind mod bordpladen. Men hov! Der var absolut nul afstand, så ikke engang et stykke folie kunne skubbes ind. I stedet måtte jeg så få fat på en sort permanent tusch, der på dette stykke kunne gøre de hvidlakerede ben nogenlunde sorte.

Og nu vi er ved den sorte farve. Der er jo ikke ret meget i naturen der er helt sort, så selv ikke et  sort folieret campingbord kan helt skjule en voksen mand på 186 cm. Derfor måtte jeg igen på jagt - denne gang efter et stykke camouflagenet! Det kan faktisk købes pr. løbende meter, så en god ven frekventerede Arms-Gallery i København og sendte fluks et par meter af dette sjove materiale. Det kan anvendes både forår og efterår, da det er brunt på den ene side og grønt på den anden - smart!

Og her er så det færdige resultat, som jeg glæder mig til at tage i brug på min biotop, og som forhåbentlig bringer de sky dyr lidt tættere på den nysgerrige betragter og fotograf. 

Min vurdering af det didaktiske potentiale i projektet er, at selve fremstillingen (og efterfølgende brug) let kan kopieres til brug i en SFO eller lignende. Det rummer masser af kreative muligheder for at arbejde med saks, hobbykniv, tape, folie, tusch m.m. og særligt drengene kunne jeg forestille mig, kunne blive grebet af tanken om, at man bygger en transpor-tabel hule! Derudover vil det at skulle sidde musestille med garanti være meget mere tillokkende, når man samtidig kan sidde i en sej hule! Afhængig af årstid og omgivelser kan man fintune camoufleringen ved at klippe grene, kviste, græs, siv eller lignende og så fastgøre det i nettet. Dermed skærpes opmærk-somheden også på det farvespil, der hele tiden veksler, og som man skal forsøge at efterligne for at kunne iagttage uden selv at blive iagttaget.

Her er foto- og observationsskjulet placeret i et af de læhegn, der
omkranser dele af min biotop. For yderligere at få det til at falde
i med omgivelserne har jeg stoppet nogle små ahornkviste ind i
netmaskerne. Man kan stadig godt ane mit skjul, men effekten
af noget der fjerner den menneskelige kontur, et sløringsnet og
nogle få kviste er alligevel imponerende.

Camouflagetape hos ASMC.de - klik her

Camouflagenet hos Arms Gallery - klik her

Plant en pizza! (1:4)

Gruppeopgave (PN11-S holdets plantegruppe) 

Som overskrift på vores gruppeopgave i 4. semester har vi i plantegruppen valgt at så/dyrke de planter som (bl.a.) indgår i en pizza. Dette har vi valgt, fordi pizzaen næsten er blevet Danmarks nye nationalret, og særligt blandt unge mennesker er det en populær spise. Derfor synes vi det var oplagt at se, om man kan bygge en didaktisk dimension og aktivitet ind i det  at lave en pizza, da vi vil starte helt fra scratch ved selv at skabe råvarerne.

Vi har fordelt de forskellige råvarer blandt alle gruppens deltagere, og jeg har fået til opgave, at så durumkerner og champignon. Sidstnævnte er noget helt specielt, da disse kerner (eller sporer) skal gro i en blanding af jord og komposterede hestepærer! - Og for at det ikke skal være løgn, så har det vist sig, at det bedste sted at placere den tilplantede klapkasse (den skal stå et sted, hvor temp. er mellem 15-20° C.) er i soveværelset. 
- Meget erotisk med hestelort i soveværelset! Det skal dog siges, at med et tyndt lag ren muldjord der dækker hestelort/jord-blandingen, kan man ikke lugte spor). Nedenfor er vist processen med såningen af champignon, og senere vil jeg også vise de fotos, jeg har taget af processen med durumkernerne.

Øverst til venstre posen med svampefrøene, øverst til højre hestepærerne og nederst den færdige blanding. 

Værsgo' - sådan ser champignon ud på deres tidligste stadie (Svampemyceliumen)

Klapkassen set fra oven og på sin plads i soveværelset.

Fuglerede i vores carport (1:6)

Vi har fået husdyr! Dvs. ud over vores godmodige labrador "Jolly" tæller husstanden nu også en fugl på rede.
Til trods for grundig research i både Politikens "Fugle i farver" og på Internettet, kan vi ikke fastslå, hvad det er for en bevinget gæst vi der har fået...?

Andet forårsbesøg på min biotop 2013 (samme dag som første besøg, men denne gang midt på eftermiddagen ;)))

Søndag d. 12. maj 2013 kl. 15:00

                                                       Biotop 2 opgave

Efter en solid "morfar" (= middagslur... - man er jo på vej mod de 50!) tog jeg igen ned til højskolen, og her fik jeg både taget nogle billeder af de nyudsprungne træer, buske og blomster og dermed også udført biotopopgave 2 fra 2. semester (2012). Den gik ud på, at finde og bestemme minimum 5x smådyr og 5x planter.

Status på min biotop er, at den har det godt, til trods for at Jaruplund Højskole i disse år er genstand for en omfattende udvidelse, ombygning og renovering. 
Luftfotoet på min præsentation af min biotop - klik her - viser derfor heller ikke længere højskolen som den nu tager sig ud, da der er sat endnu en fløj på, således at bygningerne nu danner et (næsten lukket) kvadrat. Bygningsarbejde betyder håndværkere og masser af tung trafik, men tilsyneladende har det ikke forstyrret dyrelivet i nævneværdigt omfang. Min kone beretter i hvert fald, at der fortsat er andefugle ved søen, en gøg der kukker og andre kvidrende småfugle. Eneste dyr hun i år endnu ikke har set, er den sorte blishøne. Om det så skyldes byggeprocessen eller den har valgt at fortrække af andre årsager, ja det står foreløbigt hen i det uvisse.

I forbindelse med min praktik 2 i efteråret 2012 har jeg ikke gjort brug af VNT faget. Jeg har været i praktik i Bofællesskabet Møllemærsk (lige rundt om hjørnet i forhold til UC Syd) og den officielle stillingsbetegnelse for de pædagoger jeg har arbejdet sammen med er hjemmevejledere. Som hjemmevejleder er hovedopgaven, at " - at yde socialpædagogisk bistand, give kontinuerlig psykisk støtte, rådgivning og vejledning, samt pleje og omsorg til bostedernes borgere..." (fra stillingsopslag - Aabenraa Kommune). Omskrevet vil det i praksis sige, at man skal kompensere og stilladsere borgeren i forhold til det handicap han/hun har. Det kan være alt lige fra at læse post fra banker og det offentlige, transpor-
tere vedkommende til læge, tandlæge, fodplejer, optiker og til at være konfliktmægler i det daglige (og dette er kun en meget lille del af de spændende opgaver man præsenteres for)! Dvs. det "dagligdags-praktiske" fylder meget og derfor er tiden (og mulighederne pga. beboernes meget svingende mobilitet) til at integrere elementer fra VNT-faget meget begrænsede.

Dunhammer

Masser af dunhammer i vandkanten -
de nye skud er godt på vej.

Bleg pileurt - optræder ofte som mark-
ukrudt på fugtig bund.

Tykbladet Ærenpris - sumpplante med
rødderne helt under vand, her fotografe-
ret tæt ved søbredden mellem siv og 
græsser. Kan blive op til 40 cm høj 
men er som oftest lavere.

                          

Ellebladbille - alm. på ellens blade,
hvor den også blev fundet.

Rødel - med både han- og hunrakler ("guf" for gråsisken 
og musvitter). Efter bestøvning udvikler hunraklerne sig 
til runde kogleformede rakler. Rødtrives bedst på fugtig 
næringsrig bund og tåler stillestående vand. Og præcis 
her står dette træ - næsten med rødderne i vand.

Rødgran

Jordhumle - den mest alm. humlebi i Danmark. Bor under
jorden ofte i forladte musereder.

Vorterod: Blomstrer fint her i maj på en fugtig muldbund.
Den er én af mange medlemmer af ranunkel-familien. På 
min biotop står den på skråningerne nord for søen. Dvs.
den fanger lyset sydfra og åbner så sine 10 gule kron-
blade mod solen. Den har ret små, nyreformede blade.

Haletudse - af skrubtudse ell. strandtudse. 
- En livlig lille fyr!

Samme fyr i sin "fulde længde"!

Døgnfluenymfe - let at kende på de tre haletråde. Der
findes ca. 33 forskellige arter af døgnfluer i Danmark.

Dixide af arten dixella. Dixider er små myg, der ikke
stikker. De minder lidt om et lille stankelben.

Det indkøbte grej efter endt "ekspedition"!