Kassedrage - konstruktion og luftdåb

Biotop 6 opgave (3:3)

I dette tredje indlæg om naturfænomener glæder jeg mig til at præsentere mit - synes jeg selv - mesterværk. Udover de ting der blev præsenteret i det tidligere indlæg, og som i en aktivitetsmæssig sammenhæng er for de mindste børn, er dragefremstilling og -flyvning en af de mest oplagte måder til at visualisere vindens styrke og egenskaber. Derudover er det en meget sanselig oplevelse at flyve med drage. Jeg har aldrig oplevet nogen der "bevidstløs" holdt en drageline i hånden, for det kan man ganske enkelt ikke! Til den der her måtte spørge "hvorfor ikke...?" kan jeg kun svare: "At du stiller det spørgsmål viser, at du ikke har prøvet det!". Dragen kræver konstant opmærksomhed, og linens spænding skal hele tiden reguleres, for at sikre at dragen "står" roligt i luften. Ligeledes kræver det stor opmærksomhed og gefühl at finde den rigtige højde. - En højde hvor man er fri af de forhindringer (træer, rækværk, bygninger, etc.) som blokerer vindens frie passage og dermed skaber urolige og ukonstante hvirvelvinde, som ikke kan bruges til drageflyvning. Endelig opleves dragen meget forskellig alt efter om man den er 10, 20, 30 meter oppe i luften, hvilket giver en meget håndgribelig oplevelse af, hvordan vinden optræder i jordhøjde og højere oppe i luften. Fra et og samme ståsted kan man via dragelinen mærke, hvordan vinden nede ved jorden kan være meget turbulent, mens dragen oppe i luften står helt roligt. - Eller det modsatte; at man selv står godt i læ bag et levende markhegn, mens dragen "danser uroligt på himlen". 

Dragebygning kan være en helt videnskab, og når man bladrer i nogle af de bøger, der er udgivet om dragebygning, så bliver man som førstegangs-bygger let forskrækket over de komplicerede konstruktioner. Jeg valgte at tage udgangspunkt i bogen "Drager for alle" af Dennis Stochholm (udgivet på forlaget Klematis). Bogen gennemgår en bred vifte af drager, der i både i byggefasen og under flyvningen byder på forskellige sværhedsgrader. Jeg har - uden at jeg selv kan svare på hvorfor - altid været fascineret af den gamle tredimensionelle kassedrage og derfor var den for mig det oplagte valg.
Den kræver følgende materialer (helt bevidst er dragen kun fremstillet af dele, der kan fås i ethvert byggemarked!):  

• 2x Plastikstykker (kraftige) på 30 x 130 cm
• 4x Træpinde, runde Ø: 5 mm, længde 90 cm
• 4x Træpinde, runde Ø: 5 mm, længde ca. 42 cm
• 1x Plastikslange, Ø: 5-6 mm, længde ca. 40 cm
• 1x Nøglering
• 1x Taperulle – gerne lærredstape (Gaffertape / Ducktape)
• 1x Drageline med en brudstyrke på min. 25-30 kg

Jeg startede med et stort stykke plastik (faktisk en kæmpe affaldssæk!) og skulle derfor først have skåret de to sejl (som det hedder i drageverdenen) på 30 x 130 cm.

Dernæst skulle der skæres ovale huller (4 stk. i hvert sejl) til de senere krydspinde. En "skabelon-lineal" fra "TIGER" viste sig brugbar, blot var skalpellen så skarp, at man let kom til at skære ind i selve udstansningen! 



Herefter skulle plastikslangen skæres i små stykker á 5 cm og 0,5 cm fra den ene ende skulle der bores et 5 mm hul tværs gennem slangen. De små stykker slange skal fungere som "T-stykke". Dvs. kunne fastholde krydspindene vinkelret på de langsgående hjørnepinde. 


Hver af de fire hjørnepinde blev nu forsynet med to stykker slange, inden de blev tapet fast til plastiksejlene. I denne fase skal man være temmelig præcis, da man ellers kan få problemer med, at sejlene ikke udspændes lige stramt på alle sider.


Jeg var heldig med, at den valgte tape ikke var alt for "slatten" og dermed klistrede sig fast i utide. Den var nem at arbejde med, og hvis man var kommet til at lægge en skæv tapebane, kunne man endda rykke den af uden at beskadige plastiksejlet.

Man afslutter processen med at montere de fire krydspinde, der skal holde konstruktionen udspændt. Her skal man virkelig være både engle-tålmodig og påpasselig! Dels skal man være forberedt på at skulle lirke pindene ind og ud af de små stykker plastikslanger et utal af gange, inden længden passer. Dels skal man være forberedt på, at på et eller andet tidspunkt er der én af de tynde pinde der knækker. Og endelig skal man passe på, at enden af pinden ikke prikker hul i plastiksejlet!

Byggefasen gik egentlig efter planen, men det tog alligevel længere tid, end jeg havde regnet med at færdiggøre dragen. Dermed gjorde jeg mig en erfaring, der er værd at "skrive sig bag øret", nemlig at konstruktioner, der umiddelbart ser ud til at kunne bygges på få timer, godt kan trække ud i 1-2 dage!



























Heldigvis nåede jeg dog at blive færdig til gårsdagens perfekte dragevejr! 1½ km fra vores lille landsby har vi en højtbeliggende græsmark og her skulle luftdåben finde sted. Og spørg så lige om den ville op i luften...? DEN FLØJ SOM EN DRØM!!!
Allerede i første forsøg steg den støt, og 15-20 meter oppe lagde den sig til rette og med en smuk novemberhimmel som baggrund, bevægede den sig i rolige bevægelser fra side til side.

Varm luft og frisk vind

Biotop 6 opgave (2:3)

I dette andet indlæg om naturfænomener vil jeg vise nogle af de ting, jeg har lavet i forhold til det fænomen, der på denne tid af året bedst lader sig belyse, nemlig luft/vind.
Det første forsøg jeg - med familiens hjælp - kastede mig over, var princippet om, at varm luft stiger i omgivende kold luft. Lidt mere teknisk formuleret: Den varme luft har lavere masse per volumenenhed end kold. (Klik her og her for kilde).
Imidlertid er det ikke så let at genskabe i lille målestok, da der skal ret meget varm luft til at skabe en bare ganske lille bære-/løfteevne. Eksempel: For at løfte 500 kilo, skal der bruges ikke mindre end 1.840.605 liter varm luft! Nu skulle jeg så heller ikke løfte 500 kilo, men kun en tynd affaldspose med snøre (så der kunne snørres til rundt om hårtørrerens dyse). Så med en hårtørrer på fuld kraft og dysen vendt opad forsøgte jeg indendøre at opvarme luften i posen, og så efter ca. 20 sekunder - mens hårtørreren endnu pustede varm luft i posen - at komme ud af terrassedøren og hurtigt slippe posen. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke gjorde den store forskel, om posen blev opvarmet inden- eller udenfor. Og forsøget må retfærdigvis kun siges at være lykkedes i meget begrænset omfang. Godt nok steg posen en lille smule, men da luftstrømmen fra hårtørreren jo "katapulterer" posen det første stykke op i luften, er det vanskeligt at afgøre, om det alene er årsagen til den kortvarige lufttur, som posen trods alt foretog. Eller om det på denne måde faktisk er muligt at lege luftballon på en selvkonstrueret, nem og billig måde. Et dårligt vægt/volumenforhold og det forhold at temperaturforskellen (inden i og udenfor posen) ikke kunne opretholdes med en varmekilde, gjorde i hvert fald, at vi med den pågældende metode ikke på noget tidspunkt nåede mere end 3-4 meter op i luften med vores "ballon-pose". 
(Til sidst en lille advarsel: Vi prøvede også med en varmluftpistol, men den smelter lynhurtigt hul i posen, så det kan ikke anbefales!).
Det kan dog faktisk lade sig gøre, at gennemføre miniatureforsøg med de principper der får en luftballon til at flyve. "Hemmeligheden" er de såkaldte himmel-lanterner! Det er en slags små luftballoner fremstillet af rispapir og med noget brændbart materiale fastgjort forneden. De kan flyve i ca. 10 minutter og nå en højde på ca. 100 meter, før de brænder ud. Særligt omkring nytår er de lette at få fat i, da de her sælges som et lydløst alternativ til alm. fyrværkeri. Resten af året er man henvist til at skaffe dem via Internettet, hvor de typisk sælges til kr. 40,00 - 50,00 pr. stk. Desværre er de dog efter min vurdering relativt vanskelige selv at konstruere i en blot nogenlunde robust udgave til udendørs brug (hvilket dette link tydeligt viser), så med himmel-lanterner er man (afhængig af ens tålmodighed ) henvist til at nøjes med fornøjelsen ved at se dem stige langsomt til vejrs. 
Her et par links:
http://www.youtube.com/watch?v=ueeYZeSJu80
http://www.youtube.com/watch?v=i_BGTKGceGw
http://www.youtube.com/watch?v=IQUwDQF10mw
http://www.youtube.com/watch?v=V8dA7y6_PgA
At det dog kan lade sig gøre at lave en - omend temmelig skrøbelig - varmluftballon beviser en flok amerikanske børn i denne video: 
http://www.youtube.com/watch?v=76m_99oucBQ

Det andet jeg ønskede at eksperimentere med, var konstruktionen af en vindpose. Det er dem, vi kender fra større danske broer, hvor de både viser vindretningen og vindstyrken. Sidstnævnte naturligvis ikke i tal og værdier, men blot som en grov indikator for, om man ude på broen kan forvente et ryk i bilen fra en tværgående vind. Til at lave min vindpose rådede jeg ikke over det kendte rød og hvidstribede nylon, men derimod en lille orange pakpose.
Jeg startede med at sprætte den syning op, der fastgjorde bunden til selve "cylinderen". Posen skulle gøres tragtformet, og derfor tegnede jeg på vrangen de to streger som jeg senere skulle forsøge at styre efter, når det blev tid til at lade symaskinen forvandle en cylinderformet pakpose til en tragtformet vindpose! Som det ses på nederste billede til højre, så lykkedes det faktisk, og ved samme lejlighed fik jeg endda prøvet at lave en zig-zag søm et lille stykke ved siden af den lige søm, så nylonmaterialet forhindres i at trevle.

Efter syarbejdet var det nu tid til at få monteret den ring, der skulle holde åbningen udstrakt. Her havde jeg imidlertid et lille problem, for jeg havde ikke et stykke ståltråd, der var langt nok til at nå hele vejen rundt. Hvad gør man så...? Nød lærer nøgen kvinde at spinde og mænd at splejse ståltråd! For at forhindre at de spidse endestykker skulle prikke hul på løbegangen, valgte jeg derfor at "forsegle" enderne med små stykker krympeplast.

For at kunne fastgøre vindposen på en pind, valgte jeg at lade den hænge i tre tynde bomuldssnore der var fastgjort til ståltrådsringen i løbegangen. I den anden ende skruede jeg først en lille øsken ned i en bambuspind, og med en skrue/møtrik fik jeg fastgjort "øsken-øjet" med den ene halvdel af en svirvel (= drejeligt metalled). Da jeg ikke var helt tryg ved, at den lille øsken sad ordentligt fast i bambuspinden (bambusmarv er ret blød) omviklede jeg toppen af pinden med Gaffertape og fire kabelbindere. Som det ses på de tre nederste billeder, så lykkedes dette lille projekt til gengæld ganske godt, og pga. svirvlen kan vindposen dreje helt frit og fyldes fra alle vindretninger.

Det tredje jeg ønskede at eksperimentere med, var konstruktionen af en lille vindmølle. Skoven-i-Skolen har et link med en god beskrivelse af, hvordan man med få midler laver en lille vindmølle, og følger man den punkt for punkt, kan det ikke gå galt. I modsætning til vindposen (som dog også kan laves i en mere simpel udgave, end jeg gjorde) er vindmøllen lavet på få minutter, og dermed kan den fremstilles af selv meget små børn. 
Da vi jo er inde i en årstid, hvor vejret ofte viser sig fra sin fugtige side, valgte jeg at lave den i plastik (A4 faneblade) i stedet for karton, der ødelægges af selv den mindste smule regn. Det er nemt at skære/klippe i og knækker ikke så let som et materiale lavet af papirfibre. Da fremgangsmåden er detaljeret beskrevet i det nævnte link, vil jeg her nøjes med at vise nogle billeder fra processen.

Hvad er naturfænomener?

 Biotop 6 opgave (1:3)

"Naturfænomen" - hvad er det egentlig for en størrelse...? Iflg. Wikipedia er svaret: "Et naturfænomen er et fænomen, der forekommer uden for menneskets indflydelse eller magt. Naturfænomener spænder lige fra en let regnbyge til en voldsom tsunami. Andre naturfænomener er fx: jordskælv, solformørkelse, snevejr, tropenætter, etc." Denne definition stemmer fint overens med min egen opfattelse af begrebet, men da opslag på Wikipedia ikke altid er lige velansete, er her en verificeret definition fra Gyldendals åbne encyklopædi: "Naturfænomen, (lat. natur + gr. fænomen), foreteelse i naturen (især om noget, der forekommer forholdsvis sjældent)". Uden at det skal udvikle sig til ordkløveri, synes jeg faktisk at Wikipedias definition er den bedste, for også i hverdagen og sågar indendøre oplever vi naturfænomener. Så til trods for at begrebet som sammensat navneord rummer ordet "natur", kan man sagtens støde på "... - fænomener, der forekommer uden for menneskets indflydelse eller magt..." i vores hverdag, og måske endda uden at vi undrer os over det. Derfor er det også et oplagt emne at arbejde med i et didaktisk forløb, da et projekt om naturfænomener både ville kunne gradueres i forskellige sværhedsgrader og forløbe over kortere eller længere tid. Derudover er det et emne, der ville kunne belyses via et utal af forskellige inden- eller udendørs aktiviteter. Der er altså på alle måder mulighed for at tilpasse et projekt til den enkelte målgruppe, hvilket denne SMTTE-model fra Børnehuset Albanigade i Odense Kommune er et konkret eksempel på. 

Selv har jeg også forsøgt at finde eksempler på det jeg fortolker som både små og store naturfænomener. Med dette forbehold håber jeg således at tage højde for, hvad andre måtte lægge i begrebet og dermed, hvad de opfatter som værende "rigtige" naturfænomener og fænomener som, set fra en naturvidenskabelig synsvinkel, skal defineres på anden vis.
Da vi jo næsten har taget hul på vintermånederne og dermed dage og nætter, hvor termometeret viser minusgrader, oplever vi fra tid til anden
at få et lille stød når vi rører ved hinanden eller ved noget metal. Vi kender dette fænomen som statisk elektricitet, og årsagen til at det (primært) optræder når temperaturen er under nul er, at den relative luftfugtighed i frostvejr bliver så lav, at man let oplades elektrisk ved fx at bevæge sig over en gulvbelægning i kunststof eller, som på billedet, kommer i nærkontakt med en fleecetrøje. Med nyvasket, tørt hår og en fleecetrøje eller en ballon, kan man lave sjove frisurer på hinanden og dermed visualisere den statiske elektricitet på en sjov og lærerig måde. Udover mit eget forsøg har jeg på Nettet fundet et par andre eksempler på, hvordan man kan lege med den statiske elektricitet, og derudover på en let og sjov måde kan konstruere et hygrometer, der kan vise den relative luftfugtighed. Søger man på Ahorn Science Univers' hjemmeside, er der ikke mindre end fire links til forsøg og forklaringer, hvoraf jeg særligt vil fremhæve dette første link. Derudover har jeg fundet dette link, som vistnok stammer fra det, der i dag hedder Danish Science Factory (tidl. Dansk Naturvidenskabsformidling). Endelig har Børnehaven Kridthuset i Haderslev udgivet en omfattende idemappe, hvor det på s. 24 vises, hvordan man kan konstruere et hygrometer ved hjælp af noget så simpelt som en fyrrekogle, en synål, et sugerør og to stykker træ! Efter ovenstående snak om tør luft og statisk elektricitet er det værd at nævne, at der i den nævnte idemappe også er forslag til, hvordan man kan lave sin egen regnbue (s. 25)!

Efter at have givet eksempler på de helt helt små naturfænomener, er det oplagt også at henvise til, at vi i Danmark for kort tid siden oplevede et stort og meget voldsomt naturfænomen, nemlig stormen d. 28. oktober. I meteorologiske kredse diskuteres det om stormen var den kraftigste, der har ramt Danmark. DMI blev oprettet i 1872, men iflg. deres egne oplysninger var deres måleinstrumenter selv langt op i 1960'erne for træge til at måle korte, men meget kraftige, vindstød. Derudover målte man så sent som i 1999, hvor der d. 3. december også var en klasse-4 orkan, kun vindhastigheden én gang i timen, mens man nu måler seks gange i timen. Så stormen d. 28. oktober satte rekord både hvad angår middelvind (dvs. middelværdi ved målinger af 10 minutters varighed) og vindstød - se link.
Her hos os ca. 15 km syd for den dansk-tyske grænse var det i visse perioder for farligt at gå udenfor at tage billeder, da 1 x 4 meter store plexiglas-plader fra naboens drivhus fløj rundt i luften. Kl. 14:15 mistede vi også strømmen og den kom først igen hen ad klokken 22. Til gengæld var jeg forleden i "hundeskoven" som vi kalder den - dog er dens rette navn Frøslev Plantage. Selvom det nu er over en måned siden stormen rasede, så ses det stadig tydeligt, hvilke enorme kræfter der har været på spil.

Naturfænomener kan også antage langt mere afdæmpede - nogle vil måske endda sige romantiske - former. Selv er jeg nok ikke langt fra den lidt vrantne mandstype, der blev skildret i TV2's "syv sure mænd", så romantiske falbelader er ikke det, jeg er mest forfalden til. Alligevel må man jo indrømme, at det er ret stemningsfuldt, når landskabet pakkes ind i en tåge som på nedenstående billede, taget ud af vores terrassedør. 

Er en flot stjernehimmel et naturfænomen...? Er stjernebilleder naturfænomener... ? Næppe! Alligevel vil jeg afslutte dette første indlæg, med et foto af Karlsvognen taget d. 24. november kl. 19:36. (Ses i nederste halvdel af billedet). Kameraet blev sat på stativ, objektivet fokuseret på uendeligt, kameraets lukker blev sat på "B" (hvilket betyder at der er åben ind til den lysfølsomme billedsensor lige så længe, som udløseren holdes nede) og med en mobiltelefon som stopur blev eksponeringstiden 60,8 sekunder! (Ret lang tid, da normale dagslysoptagelser har en eksponeringstid på mellem 1/60 - 1/1000 sekund!). 

Men hvad sker der så, hvis man i stedet for en eksponeringstid på godt ét minut vælger at lade kameraets lukker stå åben i 15 minutter...? Så får man et billede, der tydeligt viser jordens rotation! I stedet for at stjernerne aftegnes som en lille, lysende prik, så aftegnes de nu som en streg, der buer lidt, ganske enkelt fordi jorden på et kvarter når at rotere en lille smule.

Tyrkisk inspireret mad

Jord-til-bord opgave (3:3)

Efter nu at have gennemført jord-til-bord forsøg med "stor kæmpeparasolhat" og "ko"-til-bord forsøg i form af tykmælksfremstilling, var det nu tid til at Tine og jeg i fællesskab skulle lave den ret, som skulle danne det kulinariske grundlag for et tænkt didaktisk forløb. Kravene til retten var dels, at den skulle være rimelig let at lave ift. den tænkte alders-gruppe (6-7 årige børn), dels at den skulle have et eksotisk og fremmed strejf, for dermed at give forløbet en kulturel indgangsvinkel. Selve retten er inspireret af Tines talrige besøg i Tyrkiet, og dermed ikke blot en ret der er blevet til, ved slavisk at følge en kogebog. Dette mod ville jeg ikke have haft, hvis jeg havde stået alene med opgaven. Sandt at sige er jeg ikke særlig skrap i et køkken, men på den anden side har madlavning heller aldrig haft min store interesse, så der er nok en "vis" sammenhæng. J
Den skriftlige del af det tænkte madprojekt foreligger på Blackboard. Her skal det blot oplyses, at det er beskrevet med udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. En trinvis gennemgang af madprojektet kan ses på Tines VNT-blog. Derfor begrænser jeg mig nedenfor til at illustrere nærværende indlæg med et par ukommenterede billeder fra dagen, hvor Tines køkken for en stund var rykket til den Anatolske Højslette!