En anorak bliver til

Udfordringsopgave (2:2)

Torsdag d. 2. januar 2014 havde jeg fået en aftale i stand med Lene Holm Hansen, som jeg kender via min praktik 2 i Bofællesskabet Møllemærsk, hvor hun arbejder som pædagogisk nattevagt. Det var nu ikke så meget i hendes egenskab af nattevagt, hun skulle hjælpe mig, men mere fordi hun oprindeligt er uddannet håndarbejdslærer. Jeg medbragte snitmønster (som jeg har fundet ud af, er den korrekte betegnelse - ikke "symønster" som jeg i første blogindlæg kaldte det) og 3 meter kraftigt bomulds-kanvas og ikke mindst en god portion nysgerrighed. Til gengæld havde jeg ikke den fjerneste anelse om, hvor man skulle ende eller begynde, så der var i sandhed tale om en udfordringsopgave!


Snitmønsteret kommer som et stort ark, og derfor startede jeg med at klippe alle de mange dele ud langs den streg, der markerede str. XL. I starten var jeg meget omhyggelig med at følge stregen så præcist som muligt, men hurtigt lærte jeg, at man ikke skal være helt så millimeter-hysterisk, når man arbejder i stof (i hvert fald når stoffet er kraftig bomulds-kanvas) som jeg er vant til fra fx træ- og metalarbejde. 
Ved udklipningen undrede jeg mig lidt over, at de dele af snitmønsteret der udgjorde anorakkens for- og bagside (i fagsproget kaldet for- og bag-stykke) kun var markeret i "halv udgave". Men her viste Lene mig, at de skulle placeres langs en fold på et dobbelt lag stof, da man på den måde får hele stykker, der er 100 % symmetriske - smart! 

Med de mange mønsterdele fordelt på stoffet og fastgjort med knappenåle, var det nu tid til med stofkridt at overføre snitmønsterets linjer til stoffet. Da selve processen med at sy de mange dele sammen imidlertid ca. "spiser" en centimeter af stoffet, skal denne centimeter - kaldet sømrummet - lægges til den størrelse man har valgt.
Til at holde et jævnt sømrum på en 
centimeter havde Lene en særlig lineal, der var udformet, så man hurtigt kunne støde den op til snitmønsteret og derefter afsætte en kridtstreg.
Efter således at have fået tegnet langs kanten af snitmønsterets mange dele, var det nu tid til at sætte saksen i stoffet! Her fik jeg lov at låne Lenes sysaks - en saks der KUN får lov til at klippe i stof(fibre). Langsomt tyggede saksen sig igennem det tykke stof, og første del af processen var så småt ved at nærme sig sin afslutning. 

Efter i et par dage at have ligget stille, var det om søndagen atter tid til, at arbejde med udfordringsopgaven. Lene havde været så venlig at låne mig sin solide Bernina symaskine, da vi p.t. ikke selv har fået anskaffet os en ny, efter at min kones trofaste "Major" (engang i fordums tid Brugsens eget mærke) måtte førtidspensioneres, så dermed var udstyret det bedst tænkelige (ikke uvæsentligt for en mand)! Efter at have fået spolet undertråd op, fået trådet nålen og indstillet maskinen var jeg således klar til "kamp"! Første opgave var at gøre sig nogenlunde fortrolig med symaskinen og dens mange indstillinger, samt at øve sig i at holde en bestemt afstand fra trykfoden og ud til kanten af stoffet. Derfor passede det fint, at alle stofdelene først skulle zig-zagges for at forhindre, at de begyndte at trevle. Efter denne proces var det tid til "rigtigt" at begynde at sy. Rækkefølgen var som følger:

• Frontlommen monteres på forstykket
• Hætten sættes sammen af de to hættehalvdele, hættepanelet (den del der giver hætten volumen) og de to hættebelægninger samt forsynes med en lynlås
• De to bærestykker og bagstykket syes sammen med en skuldersøm
• Hættepartiet syes nu i den halsudskæring som dannes af de to bærestykker og bagstykket (nu en enhed)
• "Lommeflappen" syes sammen med først forstykket og derefter hætte-/rygdelen
• For- og bagstykke syes sammen med en sidesøm
• Ærmerne syes i det, der indtil nu har været en "anorak-vest"
• Afsluttende finish med tilpasning af længde, snøre i livet og elastik i ærmerne (ved håndleddet)
  
  

Samlet set synes jeg i al ubeskedenhed, at "projekt anorak" er lykkedes ret godt. Dels har jeg fået lejlighed til at gennemføre en proces hele vejen fra start til slut (hvad man i dag sjældent har lejlighed til), dels er jeg blevet udfordret på et for mig helt ukendt område, og endelig har jeg lært en del syteknik. Fx at vende stoffet ret mod ret, lave en syning, vende og vupti er selv samme syning skjult. - At presse et sømrum og derefter lave en pæn stikning, at isætte et ærme og (næsten) få det til at passe i ærmegabet. - Og at se på et forstykke, at det ikke var helt trådlige, og derfor måttet klippe et nyt! Jeg ved ikke om jeg igen kaster mig ud i et så stort syprojekt, men det er også lige meget - det er fedt at have gennemført dette i starten uoverskuelige projekt og kunne betragte et færdigt resultat, der - sagt på jysk - er blevet "helt hæderligt".

Afsluttende en kæmpestor tak til både Lene og min kone for at have hjulpet mig igennem denne udfordringsopgave, og undervejs bidraget med både praktisk hjælp og moralsk opbakning, når det ikke lige gik efter planen!