Danevirke

Museumsopgave

Indledning
Ved løsningen af denne opgave har jeg taget udgangspunkt i den danske historie i Sydslesvig. Som tilflyttet familie fra det midt- og østjyske har dette område nu i snart mange år været vores hjemegn, og via min kones arbejde på den eneste danske højskole i området, samt via et mangeårigt foreningsarbejde, har vi fået et godt indblik i, hvad det vil sig at være dansk i nabolandet Tyskland. For mange danskere nord for Haderslev (eller ca. deromkring) er ordet, begrebet og området "Sydslesvig" imidlertid ukendt og giver ikke associationer om hverken mindretal, foreningsliv eller lignende. Bl.a. derfor har paraplyorganisationen SSF (Sydslesvigsk Forening) valgt at drive et lille museum, som fortæller denne områdets historie, og hvilket sted kunne være mere oplagt at gøre dette, end ved den gamle forsvarsvold Danevirke! (Obs! Navnet Danevirke ses både stavet med et og to n'er: Danevirke og Dannevirke. Da museet selv kun benytter et "n" er det også det jeg i nedenstånde tekst vil gøre). Her har man i noget der minder om et gammelt husmandssted lavet et "3 i 1" museum, der både fortæller historien om Danevirkevolden, krigen i 1864 og det danske mindretal i Sydslesvig. Som nævnt er Danevirke navnet på den gamle vold, som danske forsvars- og nationalromantikere op til 1864 krigen troede ville være et uigennemtrængeligt bolværk mod de preussiske og østrigske tropper. Det er imidlertid også navnet på den lille landsby, som ligger ved volden, hvor Hærvejen (også kaldet Oksevejen) baner sig vej ned gennem det nordtyske landskab. Dog er den tyske stavemåde for både bynavnet og navnet på volden; "Danewerk". Så der var al mulig god grund til at gense dette sted i forbindelse med denne opgave.

Tydelig tosproget skiltning leder mod Danevirke.

UNESCO optagelse
I 2006 gik flere nordiske lande sammen om at få Danevirke optaget på FN organisationen UNESCO's liste over eksempler på verdens enestående og umistelige kulturarv (kilde: http://www.danevirkemuseum.de/dk/danewerk-und-unesco/ og http://www.b.dk/danmark/dannevirke-og-hedeby-skal-paa-unesco-liste). Dermed understreges betydningen af det nok for yngre mennesker ret ukendte voldanlæg, som i århundreder har udgjort Danmarks grænse mod syd og dermed også været en sprog- og kulturgrænse. Under besøget på museet snakkede jeg med museets eneste fastansatte, museumsinspektør Nis Hardt. Han kunne oplyse, at det i februar 2014 afgøres, hvorvidt ansøgningen om optagelse på UNESCO's fornemme liste (der uden for Danmarks grænser bl.a. tæller den kinesiske mur, Taj Mahal i Indien, Great Barrier Reef og Ayers Rock i Australien, Akropolis i Athen og mange, mange andre fantastiske steder) bærer frugt og Danevirke, som oldtidens største bygningsværk, dermed optages i det gode selskab. I sensommeren 2010 fandt man i øvrigt selve porten i volden, og netop nu forestår udgravningen af den seks meter brede port. Pudsigt nok har porten i hele museets levetid ligget gemt lige i det stykke vold, der ligger allernærmest, men først nu er man ved at blotlægge det stykke, som skabte passage for Hærvejen (kilde: http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE4368321/sensationelt-fund-ved-dannevirke/).

Orientering om fundet af porten.

De igangværende udgravninger af porten.

1864 krigen og Danevirke
Danevirke har gennem tiden haft forskelligt udseende og er løbende blevet ud- og ombygget efter de krav, som datidens krigsførelse stillede til et trygt bolværk mod fjenderne fra syd. Dens storhedstid var i perioden fra omkring år 650 og frem til år ca. 1200. Man ved ikke ret meget om, hvordan den i de forskellige perioder har set ud mht. træpalisader, kun at en del af volden (Valdemarsmuren) i den sidste del af sin tid som reel forsvarsværk (ca. år 1080) blev forstærket med teglsten, og at det dermed er noget af det første større teglstensbyggeri man kender i Danmark. Kort efter mistede Danevirke sin militære betydning, og derfor forekommer det højst mærkeligt, at man så flere hundrede år senere, op til krigen i 1864, tiltror Danevirke en styrke, som var helt ude af proportioner. Treårskrigen (1848-1851) havde ellers tydeligt vist, at den danske hær ikke havde styrken til at bemande Danevirke på en måde, så det kunne udgøre et reelt frontalforsvar af den jyske halvø.

Udgravet stykke af Valdemarsmuren.

Til trods for at voldanlægget var blevet moderniseret en smule i 1861 måtte man ved krigens begyndelse (krigen blev erklæret d. 1. februar) også konstatere, at de mange skanser krævede en hær på ca. 60.000 mand, men at danskerne kun kunne mønstre ca. 38.000 mand! Derudover havde man håbet på, at fjenden ville være så venlig kun at føre krig i sommerhalvåret, hvor store sumpområder ville være oversvømmet og dermed ikke passable. Imidlertid havde fjenden ikke til sinds at vente, og de mange vådområder var nu frosset til is og kunne let passeres. Mange øvrige forhold der var danskerne imod, samt det forhold at fjenden kunne mønstre ca. 80.000 mand (!) gjorde derfor, at Danevirke blev rømmet natten mellem d. 5. og 6. februar og dermed kun kom til at fungere i ganske få dage. Tilbagetoget fra Danevirke skabte stor opstandelse i det øvrige Danmark, og nogle påstår faktisk, at denne rømning og udfaldet af 1864-krigen i øvrigt, helt op til vor tid, har påvirket vores nationalfølelse samt vores forhold til militær og forsvar.

Det var en lang indledning og gennemgang af de kultur- og militærhistoriske forhold, men jeg synes det er væsentligt at medtage, for at give en ide om, hvor stor betydning de i dag så fredelige græsdækkede volde gennem århundreder har haft for Danmark og danskerne.

Museet
Som nævnt rummer Danevirke Museet 3 museer under samme tag. Efter at være kommet igennem billetsalget med tilhørende museums-shop, kommer man først ind til udstillingen om Danevirke. Her gennemgår man de udgravninger der over flere gange er blevet foretaget, udstiller de fund, der er gjort, fortæller lidt om de slag, hvor volden har haft en betydning og lidt om Hærvejen. Derudover er der vist nogle modeller som viser, hvordan Danevirke (måske) har set ud i de forskellige perioder.
Hele udstillingen udmærker sig ved at have alt tekst på både dansk og tysk og ved at teksterne ikke fortaber sig i mange årstal og lange "støvede" udredninger. Få væsentlige facts og resten må man læse sig til i de mange bøger, der er udgivet om Danevirke, og som naturligvis sælges i museums-shoppen. - En tilgang til det museale, som jeg personligt værdsætter. Det fremhæver de udstillede genstande og giver mening til ideen om at gå på museum. Man kommer jo for pokker for at se tingene "live", ellers kunne man jo være blevet hjemme med hovedet i bøgerne. Eller sagt på en anden måde: Man går jo heller ikke i biografen for kun at læse undertekster!

Udstillingen om Danevirke.

Tydelige plancher / dias med baggrundslys.

Bemærk det sydlige Jylland og Hærvejen
henover oksens bagende.

Eksempler på oldtidens sværd og økse.

Montre med originale mursten.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Kort gennemgang af 1864 krigen og Niels Simonsens
berømte maleri om det natlige tilbagetog fra Danevirke.

Genskabt miljø fra skanserne ved Danevirke.
Bemærk Dannebrogs-vanterne!

I lokalerne ved siden af udstillingen om Danevirke har man valgt at placere udstillingen om krigen i 1864. Desværre er udstillingen om krigen i 1864 meget lille og næsten så lille, at den virker lidt overflødig. Jeg ved at der på Sønderborg Slot (del af Museum Sønderjylland) også er en permanent udstilling om det, der kaldes den 1. (1848-1851) og den 2. Slesvigske Krig (1864).

Har denne udstilling bare en nogenlunde kvalitet, så vil jeg mene at pladsen i Danevirke kunne have været brugt bedre, til fx at vise flere og større modeller af, hvordan man forestiller sig, at voldanlæggene i forskellige perioder kunne have set ud.





- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
På museets 1. sal finder man noget helt specielt, nemlig en udstilling om dansk sindelag! Udstillingen viser en masse forskellige effekter, der alle fortæller noget om at være et nationalt mindretal og kampen om at få lov til at vise og praktisere sit danske tilhørsforhold.

1. salen med udstillingen om det danske mindretal.

Den tager udgangspunkt i de institutioner, som de fleste mennesker kommer (eller dengang kom) i kontakt med: Skolen, Feriebørns-tjenesten, Sundhedstjenesten, Kirken og foreningslivet. Derudover viser udstillingen lidt om de tragiske skæbner der udspillede sig i forbindelse med både 1. og 2. Verdenskrig.
Under 1. Verdenskrig gik den dansk/tyske grænse endnu ved Kongeåen og dermed måtte mange danske mænd ved krigsudbruddet trække i tysk uniform og kæmpe for en sag, de slet ikke havde nogen andel i.

Montre om Sydslesvigske feriebørn.

I tiden op til 2. Verdenskrig havde mange dansksindede mænd store sjælekvaler. Skulle de flygte til Danmark og på den måde undgå at kæmpe for nazismen, eller skulle de blive og deltage i en forkert kamp for dermed efterfølgende bedre at kunne kræve deres rettigheder? Mange valgte faktisk det sidste, og jeg kan her tilføje, at der i Flensborg Roklubs jubilæumshæfte indgår en fortælling om, hvordan stemningen var på den sidste fælles klubaften og hvordan de mandlige roere dagen efter måtte gå de tunge skridt til banegården, for der at stige på toget der skulle føre dem til fronten. Rørende læsning der kan få de små hår til at rejse sig!

Valgplakat - det danske sprog halter lidt!

Det politiske liv i Sydslesvig er naturligvis også repræsenteret på udstillingen. Det danske mindretals parti, i daglig tale blot SSW (Südschleswigsche Wählerverband) kæmper dagligt for, at danske sydslesvigere har samme rettigheder som flertallet. Denne kamp udspiller sig både i de mange små kommunalbestyrel-
ser (Gemeinderat) og i Landdagen i Kiel. I mange år (1971-1996) blev repræsentationen i Kiel varetaget ene mand af Karl Otto Meyer, men ved valget i 2009 opnåede SSW at få ikke mindre end 4 mandater i Landdagen - det foreløbig højeste antal. (For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at dette bl.a. også skyldes ændrede valgregler).

Karl Otto Meyer

Det politiske liv vises bl.a. i form af en række valgplakater og ikke mindst en voksfigur i fuld størrelse af Karl Otto Meyer. Derudover har den (foreløbig) sidste ligeberettigelseskamp næsten fået sin egen montre - en kamp der gjaldt
100 %'s elevtilskud til sydslesvigere, der går i det danske mindretals skoler.
Denne kamp blev vundet i forbindelse med sidste valg (2012), hvor SSW for første gang (i koalition med andre partier, SPD og De Grønne) er med i delstatsregeringen og endda har en ministerpost.

Montre om bl.a. kampen for 100 %'s elevtilskud.

Udover de nævnte emner fortæller udstillingen også om de mange vandrelærere der i mange år (på cykel!) kørte Sydslesvig tyndt, for at sikre at tilbuddet om dansk skolegang nåede ud til selv den mindste lille flække.
Tilsvarende har også mange præster kørt mange kilometre for at forkynde Guds ord i klasselokaler, der for en stund blev omdannet til interimistiske kirkelokaler. En lokal beboer havde så inden prædikenen "ombygget" og udsmykket lokalet så både Gud, konge og fædreland blev tilgodeset.

Øverst Chr. X, dernæst Dannebrog og nederst et 
folde-ud alter med syv-armet lysestage.

Jeg synes, at historien og fortællingen om det danske mindretal i Sydslesvig er vigtig at bevare og videreformidle, og jeg synes, at den omtalte udstilling gør det på god og frem for alt uhøjtidelig måde. Det er et emne, der let kan fremkalde de nationale følelser og gøre det ulideligt at læse om danskerne som værende ensidigt "good guys" og tyskerne ensidigt "bad guys".
Det ville som sagt både have været ulideligt og også decideret forkert. Som udstillingen er udformet fortæller den neutralt om det danske i Sydslesvig, men prøver ikke på at opsætte et modsætningsforhold, og det synes jeg tjener til dens ros.

Danevirke Museums tre udstillinger kan ses af alle og som ved besøg af de fleste andre udstillinger, vil en forberedelse højne både det faglige udbytte og selve museumsoplevelsen. Alle tre udstillinger kan ses af de målgrupper, vi som pædagoger vil komme til at arbejde med. Iflg. museumsinspektør Nis Hardt har man i sin tilgang til formidlingen bevidst ikke lagt sig fast på en bestemt alders- eller målgruppe. Han lægger dog ikke skjul på, at Danevirke museet i mindretalsudstillingen har valgt at tilgodese det yngre publikum, ved at opsætte små interaktive skærme der med lyd og billeder uddyber de forskellige emner. Man arbejder også på at få udviklet en app til smartphones, men tør dog ikke spå om, hvornår den vil være klar. "Ting ta'r tid" som han siger, med slet skjult henvisning til de beskedne rammer, tilskud og personalemæssige ressourcer. Derfor er det også arkæologer udefra, der udfører den igangværende udgravning af porten gennem Danevirke. Opgaver i den størrelsesorden har museet slet ikke ressourcer til på egen hånd at gennemføre. For den yngre målgruppe er der også udarbejdet en række museumspædagogiske tekster, der i kort og letlæst form fortæller om Danevirke og dens militære og kulturhistoriske betydning, arkæologi, historiske tolkninger samt stiller en række opgaver, der kan løses ved at gå på "jagt" på og omkring museet.

I tilfælde af at jeg skulle gennemføre et besøg på Danevirke Museum for fx en gruppe børn eller voksne med psykisk funktionsnedsættelse, ville jeg indledningsvis gøre meget ud af, at de tre udstillinger kun perifert har noget med hinanden at gøre. Godt nok startede 1864-krigen ved Danvirke, men som nævnt valgte man efter få dage at rømme stillingerne. Derefter udspillede krigen sig flere forskellige andre steder i Sydslesvig og Danmark. Tilsvarende kunne mindretalsudstillingen lige så godt have ligget i Flensborg, hvor det danske mindretal står stærkest. Derudover ville jeg have gjort meget ud af at illustrere, hvordan man mener at Danevirke kunne have set ud. Det er nemlig - set med mine øjne - museets svaghed, at man er meget forsigtig med at komme med nogle konkrete bud på, hvordan Danevirke har set ud i de forskellige perioder af dens ca. 450 år som aktivt forsvarsanlæg. Fx hvordan Valdemarsmuren så, da den var stærkest og fuldt udbygget med voldgrav, murværk, palisader og vægtergang. På spørgsmålet om hvorvidt der er planer om at genskabe nogle meter af, hvordan man mener Valdemarsmuren så ud, svarede museumsinspektør Nis Hardt, at det har man ingen planer om. Årsagen er bl.a. manglende facts omkring udseendet, og dermed får det strengt videnskabelige lov at vinde over det pædagogiske / didaktiske. Personligt synes jeg at det er et forkert valg, men jeg er jo heller ikke forsker. Alternativt kunne man i 1864-udstillingsarealet have indrettet en biograf, og så med 3D animation og grafik komme med nogle bud på, hvordan Danevirke har set ud i de forskellige perioder. Børn og unge der er forvente med den slags fra forskellige planetarier, eksperimentarier og lignende vil pga. af fraværet af konkrete bud på det oprindelige udseende, derfor i høj grad skulle bruge deres fantasi til at forestille sig, hvordan de tilgroede græsvolde har set ud i deres storhedstid.
- Men det er selvfølgelig også en udfordring!

På det mere praktiske plan er Danevirke Museum et moderne museum med alt hvad man kan forvente i form af elevator, handicapfaciliteter, museums-shop med træsværd, skjolde m.m. og udendørs picnicborde, der frit kan benyttes. Der kan købes kolde drikke på museet, men ingen mad så man er henvist til selv at medbringe det man før eller efter besøget ønsker at fortære. Udendørsområdet omfatter et stisystem langs Valdemarsmuren og den genskabte skanse 14 fra 1864-krigen. Stisystemet er af god kvalitet og kan sagtens forceres med kørestol og rollator, og rampen op til skansen er endda asfalteret. Hele museet og det omkringliggende område kan ses på ca. 3 timer og dertil skal så lægges transporttiden fra den dansk/tyske grænse som er på små 40 minutter.
En efterfølgende kreativ bearbejdning af museumsoplevelsen vil efter min vurdering kun kunne lade sig gøre i forhold til selve Danevirke og 1864-udstillingen. Disse emner vil naturligvis kunne bearbejdes ved at skabe miniaturer af voldanlægget og skanserne eller ved at gennemspille nogle rollespil. Derimod synes jeg at mindretalsudstillingen er en "hård nød at knække" i form af en kreativ efterbearbejdning. Her vil efter min vurdering være henvist til en dialogisk efterbearbejdning og dermed nok også skulle et par klassetrin op, før det ville give mening. Så er der til gengæld også masser at snakke om, og en oplagt vinkling på den snak ville jo være, at trække en parallel til de (godt nok ikke officielle) mindretal der er i Danmark, og hvordan de behandles, integreres, inkluderes (eller ikke!) og meget, meget mere!
- Den debat vil jeg dog ikke her kaste mig ud i, men kun håbe at andre har fået lyst til at besøge det lille Danevirke Museum i byen af samme navn.