Efter at have overvejet hvordan jeg skulle få fotograferet æggene i reden uden at forstyrre udrugningen, var der i går endelig en chance. Fuglemor var et øjeblik væk fra reden, og med et spejl holdt i en 45 graders vinkel forsøgte jeg at få taget et par "skud". Hmmmm - mystisk! Det billede jeg kunne se på kameraets lille LCD-skærm forestillede da ikke æg... - kunne det være stadiet efter æg; små levende fugleunger?
Man kan lige ane de små gule næb! |
Mindst to unger er der i reden! |
Første "skud" blev ikke helt som forventet (se ovenfor), men tålmodighed lønner sig som bekendt! Efterfølgende fik jeg præcis de skud jeg håbede på.
Søreme om ikke der også var en tredje! |
"Min tur, min tur" kan man næsten høre! |
Det stolte forældrepar! |
Iflg. Ida er der tale om en sangdrossel og her lidt facts :
Længde
|
20-
|
Vægt
|
|
Vingefang
|
33-
|
Yngleperiode
|
April-juni
|
Antal æg/kuld
|
5-6
æg/kuld
|
Antal kuld/år
|
2 kuld/år
|
Rugetid
|
14 dage
|
Ungetid
|
14 dage i
reden
|
Bestand
|
200.000-300.000
(år 2000)
|
Levealder (max.)
|
17 år
|
Udbredelse, verden
|
Europa, mod
øst i en
lang
tunge ind i Rusland
|
Udbredelse, Danmark
|
Hele
landet
|
Vi har ikke selv hørt sangdroslen synge, så her har vi måttet ty til Internettet - klik her
For de fotointeresserede kan oplyses følgende: Billederne er taget med et Nikon D700 med en AF-D Nikkor 80-200 mm/F: 2,8 anvendt på de fulde 200 mm tele. ISO værdien er helt i top (6400 ISO) hvilket godt kan ses i form af fine "gryn". Alternativet havde dog været for mørke eller uskarpe billeder. Efterfølgende har jeg i Microsofts ganske almindelige billedbehandlingsprogram "Picture Manager" yderligere zoomet ind på reden, justeret lidt på lys/mørke skalaen og hævet kontrasten en anelse. Fuglereden ligger få cm fra carportens åbning og derfor er lysforholdene særdeles vanskelige! Der er næsten konstant skygge på selve reden, men lige udenfor reden skinner solen (i dag!) kraftigt. Dermed er det næsten uundgåeligt, at kameraets lysmåler bliver snydt og at man derfor må korrigere en anelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar