Biotop 4 opgave
I denne 4. biotopopgave vil jeg - meget apropos - præsentere 4 forskellige aktiviteter. De er alle relateret til min biotop, men ikke alle kræver fx en sø for at kunne gennemføres. De præsenteres i tilfældig rækkefølge, men de sidste to aktiviteter kan faktisk gennemføres i forlængelse af hinanden, men mere om dette lidt senere.
1. Tømmerflåde
Er man så heldig som jeg at have en sø på sin biotop, så lægger det næsten også op til, at den skal besejles! Det er næsten en urdrift, at vand enten er noget man skal ud i eller ud på. Først på sommeren var jeg så heldig, at jeg kunne deltage i fremstillingen af et par tømmerflåder og derfor her lidt om denne proces, de anvendte materialer og "+'er" og "÷'er" ved både proces og materialevalg.
Det pædagogiske argument for at lave en tømmerflåde er, at det kræver samarbejde! Det er en sund disciplin at øve, og derfor rummer processen mange pædagogiske udfordringer og læringssituationer.
Vi valgte at fremstille "dækket" af 4 EUR-paller og til parvis at holde dem sammen, anvendte vi 4 stolper. Til sammensnøringen af paller og stolper blev der anvendt gammeldags høstbindegarn. Det har den fordel, at det "låser", når der strammes til og bindes en knude.
Derefter blev flåden vendt rundt, så dækket nu vendte ned mod jorden. Ud over hele undersiden blev der nu bredt et kraftigt stykke vævet plastik-presenning, og ovenpå dette blev der lagt tykke flamingo-plader (flamingo = opskummet poly-styren). Med endnu et stykket plastik-presen-ning blev de mange flamingo-plader pakket ind, holdt sammen og holdt fast på undersiden af flåden.
De 2x plastik-presenninger var forsynet med "øjer" langs kanten for at kunne fastgøre de mange kvm. plastik-presenning om flamingo-pladerne og til flåden. Nu blev tømmerflåden vendt endnu engang, og der blev fastgjort 2 stolper på oversiden ("dækket") og denne gang vinkelret af de 4x stolper på undersiden. Dermed udgjorde de 4x EUR-paller en jævn og stabil overflade og som det ses på sidste billede, flød den færdige flåde flot på bølgen blå.
"+'er": Den viste tømmerflåde er (relativt) hurtig og enkel at bygge, og som nævnt bliver dækket
jævnt og stabilt at stå på. Alle materialer kan genanvendes og kræver ikke indendørs opbevaring.
"÷'er": Flamingo-pladerne er lette (fordel når flåden skal flyttes) men også lidt sårbare når flåden går på grund eller der på anden måde "øves vold" mod den bund som flamingo-pladerne udgør. Derudover er de heller ikke helt billige - man skal regne med ca. kr. 100,00 pr. kvm. da de skal ligge i flere lag for at skabe tilstrækkelig opdrift.
2. Læderarbejde
Umiddelbart vil man måske synes, at denne aktivitet ikke hører hjemme som en "biotop-aktivitet". Men jeg havde valgt, at der til dekorationen af læderet kun måtte anvendes naturmaterialer fundet på min biotop. Et par flintesten viste sig perfekte til både at præge i læderet og de kunne både anvendes til at lave prikker, streger, tegn eller bogstaver.
Metoden er ganske simpel: Med en fugtig svamp gøres læderet vådt på overfladen, og derefter er det bare at lade fantasien blomstre. Eneste rekvisit man skal have med hjemmefra, er et hårdt underlag - her et stort skærebræt.
3. Skyggetegning
"Hvad er skyggetegning" vil man måske spørge. I dette tilfælde er det at holde et papir bag nogle blade, grene, siv, græsstrå eller lignende og så tegne den skygge, der (på solskinsdage!) opstår på papiret. Måske ikke særligt originalt, men faktisk er det eksperimenter i denne boldgade, der ligger bag fotografiets opståen! "Camera obscura" går ud på, at man i et stort, mørkt rum / kasse har et lille hul på den ene side og et stort stykke papir på den anden side. Lyset vil nu projicere et spejlvendt billede op på papiret og man kan nu fastholde dette motivet ved at tegne og farvelægge det (så hurtigt som muligt, da solen som bekendt flytter sig). Se link for nærmere forklaring og illustrationer.
Mine forsøg med skyggetegning var mere simple, men sjove og lærerige, og jeg synes skyggetegning kan være en god optakt til rigtig frihåndstegning. Erfaringen lærte mig dog hurtigt én ting: Det skal være meget vindstille, hvis ikke man skal gå helt amok ;)))
Efterfølgende kan man evt. farvelægge tegningen og benytte den til den sidste aktivitet. Dermed kan aktivitet 3 og 4, som også nævnt i indledningen, laves i forlængelse af hinanden.
4. "Vask en tegning"
Denne aktivitet er en af de få ting, jeg kan huske fra mine formningstimer i Folkeskolen. Faktisk fascinerede det mig dengang så meget, at lysten til at gentage "nummeret" ofte har været lige ved at blive omsat til handling, men først nu fik jeg gjort alvor af det.
Det hele går i al sin enkelhed ud på, at man på et groft stykke papir laver et motiv med oliekridt. Motivet skal fylde hele papiret og man kan endda med fordel også farve bagsiden af papiret med et stykke oliekridt der lægges på langs, så man får et bredt stykke at farve med. Når papiret er "fedtet" ind ("imprægneret") med oliekridt på begge sider, så tager man lidt vand op i en hul hånd og lader skylle nedover motivet. Dette gentages et par gange og herefter krøller man forsigtigt papiret sammen, folder det forsigtigt ud igen og gentager evt. også denne proces et par gange. Da man med oliekridtet naturligvis ikke har kunnet forsegle papiret 100 %, har vandet skabt en sjov effekt, hvor motivet nu nærmest krakelerer. Derudover brydes papirets jævne overflade, da det nu tørrer op på en lidt krøllet måde, hvilket er med til at understrege den krakelerede effekt. "Vask en tegning" processen kan derfor anvendes til hurtigt at give en tegning noget patina, og i pædagogisk sammenhæng kan dette udnyttes til fx at give et sørøverkort, et "gammelt" brev eller et eventyr et mere autentisk præg. Når papiret er tørt, kan man så evt. lege lidt videre, og brænde papiret lidt i hjørnerne, så man får nogle afsvedne kanter. Så vil selv den mest skeptiske lille purk være overbevist om dokumentets troværdighed. J
