Ensomt og majestætisk gik den på sine lange røde ben rundt og afsøgte marken for føde. Det var sjovt at betragte, hvordan den næsten systematisk gik frem og tilbage i parallelle baner for ikke at gå glip af noget spiseligt. Og den lod sig ikke forstyrre af, at jeg nysgerrigt standsede op for at betragte den. På hunde-lufter-turen havde jeg desværre ikke kameraet med. Desværre fordi den da var rimelig tæt på. Da jeg 10 minutter senere vendte tilbage med kameraet og et 200 mm teleobjektiv var "stork-langeben" der heldigvis stadig, men nu betydelig længere ude på marken. Et billedbehandlingsprogram med en god zoomfunktion kan dog gøre underværker ;)))
