Andet besøg på min biotop

Fredag d. 20. april 2012

Så var det igen tid til at besøge min biotop. Denne gang i strålende solskin midt på eftermiddagen og under lidt lunere betingelser. Som det ses på billederne var træerne enten lige på nippet til at springe ud, eller også var de endda lige sprunget ud. Derfor kan man i disse dage på én og samme gang se de (næsten) nøgne vintergrene og de dunede, lysegrønne blade. Et flot syn som man aldrig bliver træt af at opleve! Tiden omkring påske er også sæson for små lam, og i en indhegning bag højskolen fandt jeg et par fotogene af slagsen, som sikkert hos de fleste kan fremkalde et "nårhhhhhhhh". 

Abkær Mose - en fredet højmose (studiedag)

Studiedag d. 29. marts 2012

Fordelt i et par biler tog hele holdet denne dag til Abkær Mose 11 km sydvest for Haderslev. Ida ville dels vise os et stykke specielt natur, højmosen, dels introducere os til at gå på opdagelse i naturen og vha. få redskaber opdage, at selv det mindste vandhul rummer et mangfoldigt dyreliv. Iflg. både VisitDenmark og online magasinet Ingeniøren er Abkær Mose med sine ca. 8000 år faktisk Skandinaviens ældste kendte højmose!

Om dannelsen af højmoser skriver Naturstyrelsen: "Tørvemos (Spagnum ) er i stand til at suge grundvandet op til ca. 50 cm op over det oprindelige grundvandspejl. Efterhånden som tørvelaget vokser op over denne højde ender det derfor med, at det eneste vand tørvemosserne og de andre plantearter får, er det der kommer fra oven i form af nedbør. Desuden vil de nederste lag tørv blive så sammenpresset, at de bliver helt uigennemtrængelige for grundvandet. Planterne kan så heller ikke længere optage næring via grundvandet, og må udelukkende klare sig med, hvad der findes i luften og nedbøren. Nu er den egentlige højmose dannet. En højmose vil efter hundreder af år ende med at være flere meter højere end det omkringliggende landskab. Typisk vil højmosen være betydeligt højere på midten i forhold til kanterne. I udkanten af højmosen vil vegetationen have mere kontakt til det mere næringsrige grundvand, og vil derfor være sammensat af andre arter end midt i højmosen".

Iflg. et "fact sheet" udgivet af Naturstyrelsen består Abkær Moses vådområder af flere vandfyldte tørvegrave, hvoraf der i nogle findes "veludviklet hængesæk". Dette pudsige udtryk betyder, at et lag af tørvemos (spagnum) vokser ud over vandoverfladen, hvorved der dannes en vandkant der ikke er understøttet af et jordlag, men kun "hænger" fast i det bagvedliggende jordlag. Dermed dannes der altså en synlig vandoverflade som er mindre end den reelle overflade, og set i tværsnit vil søen derfor have form som en sæk. For illustration og nærmere forklaring - klik her. 

Endelig oplyses det i det omtalte fact sheet, at der i Abkær Mose er blevet gravet tørv. (Desværre oplyses det ikke om det er i forbindelse med 1. eller 2. Verdenskrig eller om tørvegravningen ligger endnu længere tilbage). Dette er for undertegnede lidt interessant, da jeg er opvokset kun få km fra Søby brunkulslejer, og dermed ved, i hvor høj grad naturen kan ændre udseende, når vi gør brug af dens ressourcer.

Ida fortæller til en flok småfrysende tilhørere!

Mira betragter "høsten".

Døgnfluenymfe

Glasmyggelarve

Stor vandkalv (hun)

Vandedderkop

Collage

Collageopgave

Da en af mine store interesser er friluftsliv, kajak, vandring, cykelture m.m., var det nemt for mig at vælge tema for en collage. Materialet fandt jeg i diverse kataloger og magasiner og krydrede det lidt med et par tørre blade og et snørebånd (fra et par vandrestøvler!). De fleste billeder rev jeg ud, da det giver en god effekt med den ujævne kant. Efterfølgende har jeg lagt lidt farve på nogle kanter.

Billedfortælling

Fedtkridtsopgave

Billede 1) Farverne er lagt på med almindelige farveblyanter. Farverne bliver ved normalt tryk ikke særligt kraftige, og kan lægges meget diskret, som på snuden/hovedet af det store får og på muren i baggrunden.

Billede 2) Her er farverne fedt/oliekridt. De farver noget kraftigere end farveblyanterne, som det ses på påskeliljernes næsten neonagtige gule blomster og de grønne blade.

Billede 3) Her er de fleste af farverne lagt på med tusch. Tuschens farvestyrke kan ikke reguleres, til gengæld havde æsken et stort udvalg, og de skulle prøves de fleste!

Billede 4) Her har jeg brugt alle de tre slags farver. Fedtfarverne er bedst, når farven skal have noget "smæk", som ved de grønne lys. Til gengæld kunne den røde tomat godt have fået lidt mere styrke, med det kunne farveblyanten ikke klare. På fugerne har jeg forsøgt at ”smøre” fedtfarven ud med fingeren.

Første besøg på min biotop!

Søndag d. 18. marts 2012

En tidlig søndag morgen var det tid til for alvor at gå på opdagelse i biotopen. Som nævnt kender jeg udmærket området, men det er altid noget andet pludselig at skulle være opsøgende i forhold til alt, der bevæger sig og de små detaljer i naturen. Denne morgen var der en svag dis over området, og et tæt skydække skærmede for solen, så billederne gengiver meget godt, at det var en flot, men hundekold tur!

Skære, kradse, tegne...

Linoleums- og zinkopgave

Så har også jeg fået gjort mig nogle erfaringer med at kradse/tegne i/på zink og skåret i linoleum. Jeg havde på forhånd en fornemmelse af, at det at arbejde i zink er en proces der kræver et hårdt tryk, og at det derfor ikke var en god ide her at forsøge sig med frihånds-teknik. - Og efter kun ganske få forsøg følte jeg mig fuldt ud bekræftet! 

Zink har en hård overflade, og der skal virkelig trykkes til, hvis der skal laves en fordybning der fremtræder blot nogenlunde tydelig. Mine forsøg med streger og figurer er derfor alle tegnet med skabelon (lineal og vand- og snapseglas) og jeg synes det er god måde at gøre sig sine første erfaringer.

Linoleum kan jeg godt huske fra Folkeskolen. Det er et sjovt - lidt gummiagtigt - materiale, som også kræver en fast hånd, og hvor "bordet (også) fanger" når først man har sat kniven i overfladen. Derfor er det både for zink og linoleums vedkommende vanskeligt at arbejde i bløde linjer, og den elegante damesko er derfor blevet afbilledet lidt mere kantet, end den er i virkeligheden.

Efterfølgende brugte jeg LANG TID (!) på at fotografere de to små plader (her følte jeg mig dog mere på hjemmebane) og særligt nederste billede med det dramatiske sidelys synes jeg er blevet ret vellykket.

Præsentation af min biotop!

Biotop 1 opgave

Da der skulle vælges biotop, var jeg slet ikke i tvivl; det skulle være søen og området omkring Jaruplund Højskole. Dels fordi Jaruplund Højskole var det, der i 1998 bragte os til Sydslesvig, da min kone fik stillingen som musiklærer, dels fordi stedet har været rammen om mange gode familieoplevelser (bål, vand-plaskeri i skolens egen robåd, gummibåd og kajakker, samt svømme- og hunde-lufte-ture). Endelig er det et sted, hvor jeg hele året kan færdes frit og uforstyrret, og derfor ideelt til dette formål.

Før højskolen blev oprettet, har området været udlagt til marker, og selve søen er et resultat af fortidens mergelgravning. Mergel er en slags leraflejring med stort kalkindhold, og derfor blev det af landmændene anvendt til jordforbedring. Kalken gør det muligt for planterne at udnytte den næring, der er i jorden endnu bedre, og er altså ikke en gødning i sig selv. Hvis man ikke tilfører jorden ekstra kvælstof samtidigt med, vil den hurtigt blive meget udpint og ikke give udbytte i mange år. Denne kendsgerning er baggrunden for det dystre udtryk: "Faderen mergler og sønnen sulter". 

Jaruplund Højskole – og dermed min biotop – ligger ca. 12 km. syd for den dansk-tyske grænse, og nærmeste tilkørsel er hovedvej 170, som efter grænsen ved Krusaa skifter navn til B200. Efter afkørslen fra B200 er der kun få hundrede meter, og det sidste stykke er en blind vej, som kun fører ned til højskolen.

Søens ene langside udgøres af en tæt bræmme af siv (godt en meter bred) som udgør et godt skjul for ynglende svømmefugle. På den anden langside er der også områder med siv, men da det er på dette stykke, at der er mest ”trafik” af fodgængere, er det mit indtryk, at dyrene her ikke helt får den ro, som de ønsker. På denne side finder man også søens miniature-strand, og dette skal forstås helt bogstaveligt! Stranden er under 5 meter bred, så der er reelt mere tale om et ophold i bevoksningen end en egentlig strand. Endelig finder man på denne side, dog 10-15 meter fra søbredden, et græsareal, hvor højskolens får går og græsser. Til de øvrige sider er der selvsået græs og løvtræer helt ned til vandkanten.

Velkommen til at følge mine observationer og beskrivelser!

Billedmateriale ã2013 TerraMetrics, Kortdata ã2013 GeoBasis-DE/BKG (ã2009), Google